Samtalegruppe for ægtefæller og samlevere
Gruppen mødes den 1. tirsdag i måneden fra kl. 14.00-16.00 på Landsbyen Møllevang.
I gruppen for ægtefæller mødes vi og taler om, hvordan vi hver især oplever hverdagen, når vores ægtefælle har en demenssygdom, og hvilke følelser og udfordringer vi har. Ingen problemer er for små til at blive talt om. Du fortæller det, du har lyst til, og hvis du en dag har brug for at sidde og lytte, er det ok.
Der lægges vægt på, at alle får mulighed for at komme til orde, og der er respekt og tavshedspligt om de informationer, vi udveksler med hinanden.
Der er en demenskoordinator til stede ved alle møderne. Hun kan bidrage med at svare på spørgsmål om hverdagen med demens.
Hvor og hvornår?
Møderne er altid d. 1. tirsdag i hver måned (dog ikke juli og august) fra kl. 14.00-16.00 på Landsbyen Møllevang, Kulturstuen, Garnisonsvej 6, 8930 Randers NØ.
Tilmelding senest dagen før til demenskoordinator i Randers Kommune. Du er også velkommen til at kontakte Lise-Lotte, hvis du har nogle spørgsmål.