Barnevognsvenner

Har du lyst og overskud til at tage en ældre medborger med på en del af turen med barnevognen?

For mange ældre borgere er det en fornøjelse at tilbringe tid med børn og unge. Som frivillig barnevognsven kan du sammen med din baby glæde et ældre menneske med motion og en snak om f.eks. børn, og hvordan det er at være småbørnsforældre i dag. Dermed er du med til at vække minder til live hos den ældre.

Måske er du på barsel og går i forvejen lange ture med barnevognen, så hvorfor ikke svinge omkring det nærmeste ældrecenter og tage en ældre beboer med? Måske kunne det være en hyggelig aktivitet for hele din mødregruppe.

Kontakt en koordinator, hvis du vil vide mere. Indtast din adresse herunder og se, hvilken koordinator der hører til dit område.