Familie- og rådgivningscenter
Vi arbejder for, at børn og unge i alderen 0 til 17 år, der har særlige behov for støtte, kan få en tryg og god opvækst.
Vores hovedopgave er at sikre at kommunens børn og unge trives og har mulighed for at udvikle sig, og den opgave skal vi løse sammen med deres familie.
De regler, som Familie- og rådgivningscentret arbejder efter og skal overholde, står i Barnets lov. Vores opgaver er blandt andet:
- At give råd og vejledning til familier med børn og unge
- At sætte processer i gang hos den enkelte familie
- Tale med børn og unge, der har det svært
- Anonym rådgivning til børn og unge.