Er din beholder gået i stykker?
Giv os besked her og se priserne på en ny.
Hvis din affaldsbeholder går i stykker, skal du kontakte affaldskontoret. Så sørger vi for, at den bliver repareret. Det kan du gøre på flere måder:
- Du kan give besked i vores app.
- Du kan give besked via Mit Affald.
- Du kan sende en mail til affald@randers.dk.
- Du kan ringe til Affald & Genbrug på 89 15 16 17.
Hvem betaler?
Du låner din affaldsbeholder af os, men det er dit ansvar, at passe på den. Hvis beholderen går i stykker i forbindelse med tømning eller ved almindelig slitage, erstatter vi den. Går den i stykker ved påkørsel, hærværk eller på anden vis, skal du selv betale. Det skal du også, hvis den bliver stjålet.