Hvis alle byer gjorde som Randers, var der ikke nogen truede frugtsorter

Ved Nordre Fælled, i Langå, Gjerlev og flere andre steder i Randers Kommune er der begyndt at dukke nye frugttræer op: Æbler, pærer, surkirsebær og krægeblommer.

Og selvom du måske bare tænker 'Det er da lækkert med frugttræer', når du går forbi, og ikke spekulerer mere over det, så er træerne faktisk en del af et projekt med et højere formål.

"Alle de frugttræer, der er plantet ud i kommunen, er gamle danske sorte. De er vigtige at passe på – især fordi de er med til at sikre, at fremtidens generationer også kan sætte tænderne i forskellige slags æbler og blommer," fortæller Ole Bach, som er kurator i Randers Regnskov og har været en central del af projektet med frugttræerne.

"Vi ved, at fremtiden i Danmark vil byde på klimaforandringer og nye plantesygdomme, som vores frugttræer skal kunne tilpasse sig. Jo flere sorter vi har, jo flere egenskaber bevarer vi, så vi i en omskiftelig verden bedre kan tilpasse vores fødevareproduktion".

Til daglig arbejder Ole Bach med forskellige lokale projekter om biodiversitet. Et arbejde han er så passioneret omkring, at det har invaderet hans hjem. Bogstavelig talt. Men det vender vi tilbage til senere.

Vi er mødtes med ham ved 'Den levende genbank' ved Justesens plæne, hvor Randers Regnskov plantede æbletræer tilbage i 2007. Her er gamle sorter som Jernæbler, Skarridsø og Fillippa, og imens vi taler, går en kvinde rundt med en grøn pose og plukker fra træerne.

"Det er dejligt, når folk får glæde af æblerne," konstaterer Ole og fortsætter sin fortælling:

"Biodiversitet er forskelligheden af alle levende væsener, og den er presset. Det kan vi ikke være bekendt for vores eftertid. Heldigvis er vi begyndt at gøre noget, både for den vilde biodiversitet, men også for den kulturskabte – som f.eks. gamle frugtsorter," siger han og tilføjer:

"Og modsat den vilde biodiversitet, som på mange måder har bedst af, at vi mennesker holder os væk, har den kulturskabte biodiversitet brug for, at vi blander os".

Derfor var Ole også glad for, at der var stor opbakning blandt kommunens borgere og foreninger til projektet med at få plantet gamle sorter ud i Randers.

"Nu står træerne i både øst, vest, nord og syd. Nogle steder har man etableret en frugtlund med en bænk, og andre steder har man plantet træerne mere spredt, så de er tæt på haverne. Jeg tør godt sige, at hvis alle byer gjorde som Randers, ville der ikke være nogle truede frugtsorter".

"De lokale genbanker er vel lidt det, man kan kalde en ’tre i ener’: For det første hjælper de med at passe på de gamle sorter, for det andet giver de en grønnere by, og for det tredje kan du plukke frugterne og f.eks. lave dig en æbletærte".

Men tilbage til det med invasionen af Oles hjem. Her har passionen for at passe på de gamle sorter nemlig også fået lov til at folde sig ud.

Blandt andet har Ole eksperimenteret med gamle kartoffelsorter i sin have, hvor han har haft over 300 sorter.

"Det er lidt noget nørderi, men jeg synes, det er spændende at se, hvad der vokser godt, hvor hårdføre kartoflerne er, og hvad der opstår, når de krydser med hinanden. På et tidspunkt havde jeg f.eks. en lilla bagekartoffel".

"For mig handler det ikke om den største og flotteste kartoffel, men om at det er fascinerende, at organismer kan være så forskellige – og så kan man jo trods alt spise sin kartoffelsamling, i modsætning til frimærker, som man kun kan slikke på".

Et andet af Oles private projekter er frugtvin lavet af forskellige sorter. For nogle år siden lavede han et forsøg, hvor han frøs kerner af stenfrugter ned i hjemmets fryser.

"Jeg ville finde ud af, om de stadig kunne spire, efter de havde været frosset ned. Problemet var, at vi så havde frugt overalt i huset – og min kone synes, at det ville være dejligt, hvis der var plads til andet i vores fryser end frossen frugt," fortæller Ole og tilføjer med et smil:

"… og det kunne jeg jo godt forstå. Så jeg begyndte at lave naturvin af frugterne, og det er blevet til flere hundrede forskellige typer, lavet på lige så mange frugtsorter".

At du kan spise og drikke de gamle sorter, har også lagt kimen til et fødevareprojekt, som Ole er med i. Projektet går under sloganet: 'Æd den og red den'.

"I Randers Regnskov tog vi initiativ til at udvikle et nyt fødevaremærke til produkter baseret på gamle sorter og racer. Mærket, der hedder OreGENal, videreføres nu af en producentforening og bliver benyttet i cateringbranchen".

Ole forklarer, at man i Danmark tidligere forsøgte at ’sortsreducere’, altså sørge for, at der var så få sorter som muligt.

"Bl.a. mente man, at de danske husmødre ikke kunne være tjent med at skulle forholde sig til mange forskellige æbler, hvor nogle holdt i kort tid og andre i lang tid".

"Men hvis vi kan udbrede flere af de gamle sorter til noget, vi gerne vil købe for at spise, er der flere som vil dyrke dem. På den måde er vi med til at bevare dem til eftertiden".

1. Gammeldags æbletærte og pæremuffins Frugter kan bruges til de lækreste kager, og du har nok også din favorit.
2. Marmelade på ristet brød Din favoritfrugt og en god portion sukker. Så har du grundingredienserne til marmelade, som er en glimrende måde at gemme sommerens frugt til de kolde dage.
3. Læskende frugtsaft Med en saftpresser kan du lave juice, som kan holde i lang tid, hvis du fryser det.