Miljøkasse
Miljøkassen gør det nemt at komme af farligt affald hjemme hos dig selv - på en sikker måde.
Hvad må du putte i miljøkassen?
I kassen kan du komme små bøtter og flasker med farligt affald, batterier (i en pose), elsparepærer, småt elektronikaffald mv. Affaldet skal være forsvarligt emballeret. Har du ikke mere den originale emballage, kan du i stedet sætte en mærkat på, der tydeligt fortæller, hvilke type affald det er. Så kan personalet på modtagerstationen se, hvad de har med at gøre.
Sådan får du kassen tømt
Kassens volumen er 21 l og målene er: H: 29 x B:38 x D: 28. Den må højst veje 4 kg ved afhentning.
Når kassen er fyldt op, stiller du kassen på låget af én af dine affaldsbeholdere den dag, du skal have hentet affald. Så tager skraldemanden kassen med og stiller en ny, tom kasse til dig.
En ny-tilmelding til ordningen kan ske via linket nedenfor, eller appen AffaldRanders. Du kan også ringe på 89 15 16 17
Bor du i etageejendom kan du eller din vicevært blive tilmeldt ordningen for afhentning af farligt affald. Det kan du også gøre i formularen nedenfor.