Færdigmelding af byggeri
Når du skal færdigmelde din byggesag, skal du se i tilladelsen, om der er krav om fremsendelse af dokumentation.
Færdigmelding via Byg og Miljø
Når din tilladelse er meddelt via Byg og Miljø, skal du også færdigmelde via Byg og Miljø.
Kravet til dokumentation ved færdigmelding har ændret sig med skiftende bygningsreglementer. Det er derfor vigtigt, at du har byggetilladelsen ved din side, når du skal færdigmelde, så du får sendt de rigtige dokumenter ind.
Gennem de seneste mange år, har det været obligatorisk at fremsende en underskrevet erklæring om teknisk dokumentation ved færdigmelding. Hvis din byggetilladelse er af ældre dato kan du anvende "Erklæring om teknisk dokumentation" herunder. Udfyld, underskriv og vedhæft erklæringen i Byg og Miljø, sammen med de relevante dokumenter, og send ind.
Se vejledning til færdigmelding i Byg og Miljø.
Hvis du har problemer med den digitale underskrift af "Erklæring om teknisk dokumentation" i Byg og Miljø, kan du anvende nedenstående erklæringer:
Erklæringen printes ud, udfyldes, underskrives og vedhæftes sammen med relevant teknisk dokumentation under punktet "Erklæring om teknisk dokumentation" i Byg og Miljø.
Dokumentation ved færdigmelding
Hvis din byggetilladelse er meddelt efter bygningsreglement BR18, skal du fremsende dokumentation ved færdigmeldingen, for de kapitler i bygningsreglementet som blev afkrydset, da du søgte byggetilladelsen.
I Byg og Miljø vil de afkrydsede kapitler være tilgængelig, så du kan vedhæfte den relevante dokumentation.
Færdigmelding af byggesag fra før 01.12.2014
Hvis din byggesag er fra før 01.12.2014, fremgår den ikke af Byg og Miljø. Du kan derfor færdigmelde dit byggeri under Forespørgsel vedrørende byggeri.
I teksten skriver du dato for, hvornår byggearbejdet er færdiggjort.
Husk at tjekke din byggetilladelse, om der er erklæringer eller anden dokumentation, der skal medsendes ved færdigmelding.
Hvis der i din tilladelse er anført, at du skal fremsende "Erklæring om teknisk dokumentation" skal den medsendes ved færdigmeldingen. Du finder erklæringen her: