Vandindvinding

Her finder du information om tilladelse til vandindvinding samt tilsyn og sløjfning af brønde og boringer.

Ansøgning

Ansøgning om tilladelse til vandindvinding, udførelse af boring og vandbehandlingsanlæg m.v. skal ske via Bygogmiljoe.dk.

Spørgsmål om ansøgning kan rettes til drikkevand@randers.dk.

Tilsyn

Randers Kommune er tilsynsmyndighed i forbindelse med vandforsyningsanlæg.

Kommunen fører tilsyn med vandkvaliteten jf. drikkevandsbekendtgørelsen på almene og ikke-almene vandforsyninger.

Teknisk og hygiejnisk tilsyn gennemføres jf. drikkevandsbekendtgørelsen ved almene og ikke-almene vandforsyninger samt eventuelt mindre vandindvindingsanlæg med drikkevandsformål.

Spørgsmål om tilsyn kan rettes til drikkevand@randers.dk.

Sløjfning af brønde og boringer

Randers Kommune har udarbejdet vilkår og vejledning for sløjfning af brønde og boringer.

Er du i tvivl om, hvorvidt din brønd eller boring skal sløjfes, så skriv til drikkevand@randers.dk.

Inden sløjfningen udføres, skal du udfylde og indsende en sløjfningsblanket til drikkevand@randers.dk

Sløjfningen skal også indberettes til GEUS på et særskilt skema, og udføres af et borefirma med A-bevis.

Hent sløjfningsblanket.

Hent GEUS-skema for sløjfning af boring.