Søg økonomisk støtte
Du har flere muligheder for at søge kontingent- eller udstyrsstøtte.
Find organisationen, der passer bedst til den form for støtte, du ønsker og send en ansøgning afsted i samarbejde med fagpersonale på skolen eller en frivillig i foreningen.
Det er de enkelte organisationer, der modtager ansøgninger. Organisationerne har forskellige krav til ansøgningen, så vi anbefaler, at I læser de fire organisationers krav til ansøgning igennem og sender til den, der passer jeres situation bedst.
Herunder er et overblik over de organisationer, vi samarbejder med. Læs deres ansøgningsvejledning og krav til ansøgning ved at klikke på organisationens navn.
Har du spørgsmål, så kontakt organisationens kontaktperson eller Randers Kommunes fritidskoordinator.
Red Barnet Randers hjælper børn og unge med at finansiere fritidsinteresser med formål om at fremme sociale relationer. Støtten udgør maksimalt 2.000 kr. om året og gives til kontingent og/eller udstyr. Støtten søges af foreningsfrivillige eller fagpersoner på vegne af barnet.
Støtte muligheder
Kontingent og udstyr.
Kriterier
- Støtter børn og unge mellem 6 og 18 år
- Støtter med op til 2.000 kr. pr. person, pr. år
- Støtten kan søges af fx sundhedsplejerske, SSP, lærer, pædagog, træner, spejderfører eller lignende, på vegne af barnet
- Der kan søges om støtte, hvis hjemmets økonomiske situation er belastet. Formålet er at fremme sociale relationer, hvorfor støtte tildeles med dette formål for øje.
Vejledning
Ansøgningsskema downloades via linket. Det udfyldte og underskrevne skema sendes som vedhæftet fil til gladfritidranders@redbarnet.dk.
Svartid forventes indenfor 4 uger.
Du finder ansøgningsskemaet under "Glad Fritid Puljen" via linket herunder.
Kontaktperson
Else Norvin
Tlf.: 20 65 61 73
E-mail: norvinelse@gmail.com
Børnenes Kontor yder økonomisk støtte til betaling af kontingent, udstyr eller feriestipendium med op til 1000 kr. pr. barn om året. Støtten skal søges af foreningen på vegne af barnet.
Støtte muligheder
Kontingent, udstyr og feriestipendium.
Kriterier
- Støtter børn og unge mellem 6 og 16 år
- Mængde af støtte vurderes
individuelt fra ansøgning til
ansøgning - Forældrenes samlede årsindkomst skal oplyses
- Ansøgning om kontingentstøtte skal søges af foreningen.
Vejledning
Ansøgning om kontingent- og udstyrsstøtte er en løbende proces og kan søges året rundt. Svartid forventes indenfor 2 uger. Ansøgningsperioden for feriestipendier ligger i april/ maj måned, heri vægtes fællesskabsfremmende aktiviteter højt. Der kan søges om feriestipendium til fx spejderlejr, fodboldturnering, håndboldskole, et teaterforløb, deltagelse i musiklejr, eller lignende.
Kontaktperson
Jan Jensen
E-mail: info@boerneneskontorranders.dk
Randers FC yder økonomisk støtte til betaling af kontingent, fodboldudstyr og fodboldskoler. Støtten kan søges af privatpersoner, foreningsfrivillige eller fagpersoner på vegne af barnet.
Støtte muligheder
Fodboldkontingent, fodboldudstyr og fodboldskoler.
Kriterier
- Støtter kun fodbold som aktivitet (deri tilgodeses klubber som er medlem af moderklub/fællesskabsklub)
- Støtten gives til børn og unge under 18 år
- Mængde af støtte vurderes individuelt fra ansøgning til ansøgning
- Ansøgning om økonomisk støtte skal foretages af en person over 18 år og kan foretages af bl.a. forældre, foreningsfrivillige eller fagpersoner.
Vejledning
Ansøgning om økonomisk støtte kan foretages af privatpersoner, på vegne af en moder- eller samarbejdsklub til Randers FC.
Svartid forventes indenfor 2-4 uger.
Kontaktperson
Ib Rasmussen
Tlf.: 30 34 28 50
E-mail: fonden@randersfc.dk
Soroptimist International Randers yder økonomisk støtte til piger der deltager i projektet i form af støtte til udstyr til brug for deltagelse i en fritidsaktivitet (fodbold undtaget). Støtten kan søges af forældre, foreningsfrivillige eller fagpersoner.
Støtte muligheder
Udstyr.
Kriterier
- Pigerne skal komme fra familier, der lever under fattigdomsgrænsen, der er defineret ved at være familier med en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten.
- Til brug for denne vurdering skal der ved ansøgning oplyses husstandsindkomst, oplysninger om husstandens sammensætning og boligforhold.
- Pigerne må være op til 17 år.
- Familien skal selv lægge ud for udstyret, hvorefter udgiften refunderes mod eftersendelse af kvittering for købet – der skal være givet tilsagn om bevilling, inden købet foretages.
Vejledning
Ansøgning sker ved at der sendes en mail til lailajesp@hotmail.com med følgende oplysninger:
- Navn og adresse på forælder samt barn
- Fritidsaktiviteten, som barnet skal deltage i
- Hvilket udstyr og til hvilken pris, der ansøges om
- Oplysninger om familiens samlede husstandsindkomst efter skat
- Om familien bor i ejerbolig og boligens ca. værdi
- Husstandens sammensætning ift. antal voksne og børn og børnenes alder.
Svartid forventes at ske indenfor 3 uger.
Kontaktperson
Laila Jerming Graf
Tlf.: 26 99 55 33
E-mail: lailajesp@hotmail.com
Alle foreninger, der er medlem af DGI, kan søge puljen Foreningsliv for alle for at forbedre deltagelsen i det lokale idræts- og foreningsliv for vanskeligt stillede børn og unge samt asylansøgere og flygtninge, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse.
Støttemuligheder
Kontingent og eller stævnedeltagelse.
Kriterier
- Som forening kan I hjælpe med at søge støtte til kontingent og eller stævnedeltagelse.
- Kontingentstøtte kan søges én gang om året dog maks. to år i træk, hvor 2/3 af kontingentet dækkes. Beløbet er maksimalt 1.200 kr. i tilskud.
- Stævnedeltagelse én gang om året maks. to år i træk, dog maksimalt 600 kr. per år. Ansøgningen skal indsendes minimum 14 dage inden afholdelse af stævnet.
- Der gives ikke støtte til tøjpakker m.m.
- En person kan modtage støtte både til kontingent, stævne og friplads i samme år/sæson.
- Hvis der bevilliges tilskud, udbetales støtten til foreningens bankkonto. Foreningen er ansvarlig for, at medlemmet selv indbetaler det resterende beløb af egenbetalingen.
Vejledning
Det er kun formanden eller kassereren fra foreningen, der kan søge på vegne af medlemmerne. Når du søger puljen, skal du gøre det via dit login til mit.dgi.dk.
Svartid forventes indenfor 2 uger.