Initiativprisen
Folkeoplysningsudvalgets pris til folkeoplysende foreninger
Prisen gives på vegne af Folkeoplysningsudvalget til en forening, der har iværksat et innovativt projekt. Det kan omhandle rekruttering og/eller uddannelse af unge ledere, succesrige medlemsrekrutteringsindsatser, eller på anden måde opnået en positiv udvikling.
Vær opmærksom på, at du IKKE kan indstille en person; du kan kun indstille en forening.
Initiativ prisen gives ikke kun til idrætsforeninger. Også spejderforeninger og andre folkeoplysende foreninger, der har aktiviteter for medlemmer under 25 år, kan indstilles til denne pris.
Initiativet er ikke nødvendigvis knyttet til indeværende år. Det kan knytte sig til indsatser, der har været igangsat inden for de sidste par år, og hvor effekten ses nu.
Foreningen modtager en check på 10.000 kr.