Kurser til dig som forstår og taler dansk
Styrk din karrierevej! Kurser med afsæt i dit behov, som har fokus på individuel hjælp og sparring. Kurser og workshops er for dig, som er på dagpenge eller jobparat kontanthjælpsmodtager.
3 differentierede CV/ansøgningsforløb
Skal dit ansøgningsmateriale opgraderes, så er kurset Almen jobsøgning noget for dig. Vi veksler mellem oplæg, gruppearbejde og hjemmearbejde. På kurset modtager og giver du feedback på eget og andres ansøgningsmateriale. Ved kursets udgang indsender du et samlet materiale og får en individuel skriftlig og telefonisk feedback af underviserne.
Almen jobsøgning er for dig:
- der ubesværet arbejder på en computer
- der foretrækker at arbejde med ansøgningsmateriale som hjemmearbejde
- der har lyst til at indgå i sparringssamtaler med øvrige kursister
- der let omsætter undervisningsoplæg til forbedringer i eget materiale.
Skal du lave et godt ansøgningsmateriale, og vil du gerne arbejde i en skrivecafé, hvor du kan få hjælp og sparring? Så er kurset grundlæggende Jobsøgning noget for dig. Du møder kursister du kan sparre med, og vi veksler mellem oplæg og skrivecafé. Ved kursets udgang får du et individuelt møde, hvor du får feedback og hjælp af underviserne.
Grundlæggende Jobsøgning er for dig:
- der har rimeligt gode it-færdigheder, men har det godt med, at der er nogle at spørge i skriveprocessen
- der oplever, at det indimellem kan være svært at få formuleret indholdet i jobsøgningsmaterialet
- der har gavn af sparring i udarbejdelsesprocessen.
Har du brug for et grundkursus i jobsøgning, hvor der er god tid til, at du kan få hjælp, så er kurset Jobværkstedet noget for dig. Her lærer du om Jobnet, Jobnet CV, virksomhedspraktik, personligt CV og ansøgning. Kurset foregår på små hold, hvor der tid til at hjælpe med IT og med at skrive.
Jobværkstedet er for dig:
- der har gavn af en gennemgang af Jobnet
- der gerne vil forbedre dit Jobnet CV
- der gerne vil have hjælp ved en PC
- der gerne vil have hjælp til at skrive
- der foretrækker at arbejde i en skrivecafé, hvor hjælp og sparring er tilgængeligt.
3 øvrige jobsøgningsforløb
Ønsker du viden og inspiration til uopfordret jobsøgning? Så er kurset Uopfordret Kontakt noget for dig.
Du får indsigt i forskellige kontaktformer til uopfordret jobsøgning såsom fremmøde/telefonisk kontakt, skriftlig uopfordret ansøgning, smart brug af networking og videopræsentation. Du kommer i forløbet til at afprøve udvalgte kontaktformer, som du får sparring på, inden du kontakter virksomhederne. Du får også viden om, hvordan du forholder dig til eventuelle indvendinger og barrierer.
I forløbet kommer du også til at udarbejde og træne din elevatortale i grupper.
Herudover får du leads til, hvilke virksomheder du kan kontakte uopfordret og inspiration til, hvordan du kan bruge en virksomhedspraktik strategisk.
På forhånd har du valgt min. to virksomheder, som du under forløbet kontakter uopfordret.
Vil du bruge LinkedIn strategisk i din jobsøgning? Så er kurset Onlineforløb LinkedIn noget for dig. Her får du onlineundervisning med tips og tricks til at opbygge en stærk og synlig profil. Du kommer til at arbejde med at sætte konkrete mål for din aktivitet på LinkedIn, så du får den største effekt.
Vi giver dig en rundtur på LinkedIn, hvor vi kommer omkring de mest almindelige funktioner. Du lærer om søgeordsoptimering, content, networking online og meget mere. Undervejs får du en individuel sparring på din LinkedIn profil af underviserne.
Vil du præsentere dine kompetencer i billede og lyd på video, så er kurset noget for dig. Under forløbet får du produceret en video, som du både kan bruge i uopfordret kontakt til arbejdsgivere og som et supplement til opfordrede ansøgninger. Med en videopræsentation kan du lettere skille dig ud og skabe interesse.
Du arbejder på kursets første mødegang med at få lavet et skarpt manuskript, som bliver afsættet for din video. Desuden møder du også den professionelle fotograf, som tager dig sikkert med i processen om, hvad der kommer til at foregå til anden mødegang, hvor selve optagelsen finder sted.
3 workshops
Står du over for en jobsamtale, er det længe siden du har været til én, eller kunne du blot have gavn af tips til jobsamtalen, så er workshoppen noget for dig. Her tager vi grundigt afsæt i før, under og efter jobsamtalen.
Du introduceres for den gode forberedelse. Vi taler om, hvordan du kan fremstå motiveret og nærværende under samtalen og samtidig servere dine guldkorn. Derudover hvordan du kan følge op efter samtalen. Under workshoppen arbejder vi med forskellige spørgsmålstyper, som du kan møde til samtalen.
Vil du have inspiration til, hvordan du kan indkredse dine egne kompetencer, så er workshoppen noget for dig.
Du får viden om, hvordan du kan bruge kompetencekendskab i din jobsøgning både i det skriftlige materiale og i det personlige møde med arbejdsgiveren eller netværk.
Vi dykker ned i, hvad kompetencer er, og du får redskaber til at omsætte dine kompetencer til værdi for arbejdsgiveren.
Har du styr på indholdet i dit jobsøgningsmateriale og blot ønsker at forfine dit layout og opdatere dit foto, så er workshoppen noget for dig.
Du får adgang til KarriereTeamets egenudviklede brugervenlige jobsøgningsskabeloner samt ideer til andre skabeloner. Herudover har du mulighed for at få taget og tilpasset et foto til dit jobsøgningsmateriale.
Vi arbejder ikke med indhold i denne workshop, så hvis du har brug for at arbejde med dit indhold, anbefaler vi et af vores jobsøgningskurser.
Kontakt
Vil du vide mere
Hvis du vil vide mere om vores kurser, så udfyld formularen med dit navn og kontaktoplysninger. Vi kontakter dig inden for to hverdage, så du kan få svar på alle dine spørgsmål.