Vådområder
Vådområder skal forbedre forholdene for naturen.
I den våde eng er der sjapvand og engens vandspejl ligger lige under jordoverfladen. I perioder med nedbør kan vådområdets vandspejl ligge over jordoverfladen. I andre tilfælde kan engen være helt vanddækket.
Vådområder er med til at give mere variation og dermed flere levesteder og mere føde til vildt. Allerede kort tid efter etableringen af vådområdet vil faunaen have reageret i form af flere og nye arter. Det tager normalt lidt længere tid før en varieret flora indfinder sig.
Vådområder placeres normalt hvor jorden ikke kan udnyttes til landbrug eller beplantning. Enten fordi jorden generelt er for våd, eller fordi der forår og efterår i perioder står blankt vand på arealet. Det er som regel i lavninger med overfladeafstrømning fra tilstødende arealer, i områder hvor grundvandet står meget højt, eller hvor der er trykvand i jorden.
Det kan også være på steder, hvor jorden har sat sig på grund af tidligere dræninger.
Vådområderne har bl.a. den egenskab, at de ved hjælp af naturligt forekommende bakterier kan omdanne nitrat til luftformigt kvælstof, som er uskadeligt.
Vådområde og lavbundsindsatsen
Kvælstof- og fosforvådområder er med til at reducere mængden af kvælstof- og fosforudledning til de danske kystvande, fjorde og søer, hvor næringsstofferne skaber miljøproblemer. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser.
N- og P-vådområder
Vådområdeordningerne er tilskudsordninger til at genskabe naturlige vandforhold de steder i landskabet, som er velegnede til det, for derved at mindske kvælstof- og fosforudledningen til eksempelvis indre fjorde. Vådområdeprojekter placeres på lavtliggende landbrugsarealer, som omdannes til natur. Indsatsen sker i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv og er en del af det danske landdistriktsprogram 2016-20, der overordnet set har til formål at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne.
Etableringen af kommunale vådområdeprojekter skal som udgangspunkt ske gennem en frivillig aftale med dig som lodsejer. Kommunen vil derfor altid kontakte dig som lodsejer, hvis din ejendom er en del af et muligt vådområdeprojekt. Du har følgende muligheder for at indgå en frivillig aftale: Salg af projektjorden Salg af projektjord med efterfølgende mulighed for at købe ny landbrugsjord Beholde projektjorden med mulighed for at indgå en aftale om 20-årigt tilskud til fastholdelse af vådområde.
Lavbundsområder
Lavbundsordningen er en tilskudsordning til udtagning af lavbundsjorder med det formål at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser, reducere udledningen af kvælstof til kystvande og genskabe eller forbedre natur. Udtagningen er målrettet landbrugsjorder på kulstofrige lavbundsjorder, de såkaldte organogene jorder med mindst 12 % organisk kulstof.
Etableringen af kommunale lavbundsområder skal som udgangspunkt ske gennem en frivillig aftale med dig som lodsejer. Kommunen vil derfor altid kontakte dig som lodsejer, hvis din ejendom er en del af et muligt lavbundsområde. Du har følgende muligheder for at indgå en frivillig aftale: Salg af projektjorden Salg af projektjord med efterfølgende mulighed for at købe ny landbrugsjord Beholde projektjorden med mulighed for at indgå en aftale om 20-årigt tilskud til fastholdelse af lavbundsområde.
Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne
Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Her finder du en liste med de projekter, der er i Randers Kommune. Læs mere om den Europæiske Landbrugsfond.