Skolebestyrelsens opgaver

Din skoles budget spiller en central rolle for elevernes hverdag. Budgettet kan for eksempel bestemme, hvor meget holddeling der bliver brugt i undervisningen, hvilke undervisningsmaterialer skolen indkøber, og kvaliteten af skolens udeområder. Og meget mere.

Som medlem af en skolebestyrelse kan du være med til at forme budgettet – i højere grad, end du måske tror. Men hvordan hænger økonomien sammen? Og hvor kommer du ind i billedet? Lad os starte i helikopterperspektiv.

Hvert år skal over en halv milliard kroner fordeles mellem folkeskolerne i Randers Kommune. Det foregår ved hjælp af en tildelingsmodel, som byrådet har besluttet. Den seneste model er fra 2020. Tildelingsmodellen kan beskrives som en bunke pengeposer, man lægger oven på hinanden:

Den første pengepose sørger for, at der kan være en lærer i alle klasser i alle timer. Beløbet kan være stort eller lille, alt efter hvor mange klasser der er på skolen.

Den næste pengepose bliver givet til inklusion og specialundervisning. Beløbet bliver beregnet statistisk. Det sker på baggrund af oplysninger om, hvor gode forudsætninger forældrene har for at hjælpe eleverne. Det varierer fra område til område, og beløbet varierer fra skole til skole.

Den tredje pengepose finansierer en række andre ting, der er nødvendige på en skole. Beløbet bliver beregnet ud fra, hvor mange elever og store klasser der er på skolen. Pengene skal for eksempel bruges på undervisningsmaterialer, skolesekretærer, to undervisere i nogle timer og holddeling.

Mange af pengene skal bruges på bundne opgaver, men budgettet er ikke helt fastlagt på forhånd. Og der er mulighed for at flytte rundt på nogle af pengene. Hvor mange penge skal der for eksempel bruges på holddeling, undervisningsmaterialer og udeområder? Dét kan du være med til at bestemme.

Der er tre aktører, der har indflydelse på, hvordan det endelige budget skal skrues sammen: Skolelederen, skolebestyrelsen og medarbejderne på skolen.

I skolebestyrelsen har I en vigtig rolle. I skal nemlig føre tilsyn med, at der er kvalitet i undervisningen, og at eleverne trives. Og det hænger sammen med budgettet.

I kan få indflydelse på budgettet på to måder: I kan blive enige om værdier og principper, som skolelederen skal afspejle i skolens budget. Og så skal I godkende det budget, skolelederen fremlægger.

Det betyder ikke, at I kan styre budgettet ned i mindste detalje. Og i sidste ende er det skolelederens opgave at varetage økonomien. Men I kan være med til at bestemme, hvad der skal være fokus på.

Bare husk, at pengene kun kan bruges én gang. Hvis skolen bruger mange penge på udearealer, er der måske færre penge til undervisningsmaterialer. Og vice versa.

Det kan være en god idé at tale åbent om økonomien, når I holder møder. Her er nogle forslag til spørgsmål, som I kan tale om, så I får en bedre forståelse. Og så I finder ud af, hvordan I vil arbejde med økonomien i lige netop jeres skolebestyrelse:

• Har I et tilstrækkeligt godt indblik i skolens økonomi? Hvis nej: Hvad mangler I at vide? Og hvordan bliver I klogere?
• Hvordan ønsker I at arbejde med skolens økonomi? Hvor meget ønsker I at gå i detaljen? Og hvor ofte skal økonomien på dagsordenen, når I holder møde?
• Hvilke værdier og principper er vigtige for lige netop jeres skolebestyrelse?
• Er nogle af de værdier og principper afspejlet i skolens budget i dag?
• Kan budgettet i højere grad afspejle de principper og værdier, der er vigtige for jer? Hvis ja: Hvordan?

Konkrete personale- og elevsager hører under skolelederens kompetenceområde. Men skolebestyrelsen kan godt tage udgangspunkt i konkrete personale- eller elevsager som en del af sit tilsyn.

Eksempel

En elev deler et billede online, og en anden elev føler sig mobbet. Episoden fører til, at skolebestyrelsen og skolens ledelse vurderer skolens antimobbestrategi og drøfter digital dannelse på et bestyrelsesmøde.

I Undervisningsministeriets retningslinjer er et princip beskrevet som en grundtanke, der angiver en retning for skolens virksomhed:

• Princippet skal være formuleret så konkret, at der ikke er tvivl om hensigten, og at arbejdet i skolen uden større problemer kan indrettes efter det.
• Et godt princip er kortfattet og kontant formuleret, og det skal være så rummeligt, at nye behov og situationer kan passes ind, uden at princippet skal ændres. Et princip må ikke formuleres som et diktat.
• For mange vage udtryk gør det vanskeligt at udarbejde handlingsplaner. Det skal være synligt for enhver, om principperne er fulgt eller ej.
• Principperne skal afspejle, hvilke værdier man ønsker, skolen skal præges af.
• Skolelederen skal have plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til praksis.
• Et nyt princip skal være i overensstemmelse med de øvrige principper for skolens virksomhed.

Formanden skal vælges blandt bestyrelsens forældrerepræsentanter på det konstituerende møde. Det er formandens opgave, jf. folkeskoleloven, at udarbejde dagsordenen til møderne.

Hvilke opgaver formanden i øvrigt kan have, fastlægges af bestyrelsen og indskrives i bestyrelsens forretningsorden, fx at formanden konkluderer på bestyrelsens drøftelser, kan udtale sig på bestyrelsens vegne, repræsenterer bestyrelsen m.v.

Det er vigtigt, at formanden forstår at være den samlende kraft i bestyrelsen og er loyal over for bestyrelsens afgørelser.

Bestyrelsen kan beslutte, at den også vil have en næstformand. Dennes opgave er at hjælpe, støtte og fungere som sparringspartner for formanden. Hvilke opgaver næstformanden er tiltænkt, bør skrives ind i bestyrelsens forretningsorden.

Medlemmer af en skolebestyrelse har tavshedspligt. Det betyder, at du ikke må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, du får på møderne.

Tavshedspligten er lovreguleret og gælder derfor også, selv om man ikke har underskrevet en tavshedspligterklæring.

Reglerne om tavshedspligten for skolebestyrelsesmedlemmer fremgår af forvaltningslovens § 27 og straffelovens § 152 og § 152 c-f.

Som skolebestyrelsesmedlem får man undertiden indsigt i personlige forhold, som vedrører enkelte børn, forældre og ansatte. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at de konkrete beslutninger i forbindelse med sådanne sager er lederens kompetence, og at der derfor udelukkende er tale om indsigt.

Skolebestyrelsens kompetence udøves på skolebestyrelsens møder og ingen andre steder, og møderne holdes for lukkede døre. Det betyder, at det enkelte medlem af bestyrelsen ikke må referere, hvad andre medlemmer har sagt på mødet eller viderebringe oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, fx personsager. Lukkede døre betyder også, at der ikke må være andre til stede på skolebestyrelsens møder end de personer, der fremgår af folkeskoleloven.

Der er dog mulighed for at invitere gæster til møderne, hvis deres arbejde eller meninger er relevante for at belyse en konkret sag. Ligeledes er det muligt at få folk udefra ind i forberedende udvalg under skolebestyrelsen.

Elevrepræsentanterne deltager ikke, når personsager bliver behandlet i bestyrelsen.