Antiradikalisering og negativ social kontrol

Randers Kommunes indsats med forebyggelse af radikalisering, ekstremisme, negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Ser du faresignaler såsom isolation, intolerance eller ekstreme synspunkter hos en borger, er der flere steder du kan kontakte.

Infohus Randers

Infohus Randers er et mødeforum, som yder rådgivning og sparring til medarbejdere og borgere i Randers Kommune, som er bekymrede for personer, der udviser tegn på radikalisering, eller hvis der er mistanke om negativ social kontrol.

Infohus Randers består af repræsentanter fra forebyggelsessektionen i Østjyllands Politi og medlemmer fra Randers Kommune.

Østjyllands Politi - Randers: 8731 1448

Medarbejderne i Infohus Randers vil vurdere bekymringen og hjælpe dig videre.

Nationale hotlines

Anonym rådgivning om radikalisering på national hotline: 4174 9090

Anonym rådgivning om negativ social kontrol national hotline: 7027 7666.

Information om problemerne

Beredskabsplan

Randers Kommune har en beredskabsplan til forebyggelse, opsporing og håndtering af radikalisering og ekstremisme. Den henvender sig til medarbejdere og ledere i Randers Kommune. Gennem beredskabsplanen orienteres medarbejdere og ledere om, hvad radikalisering og ekstremisme er, hvordan man skal forholde sig, og hvem man skal kontakte ved en konkret bekymring.