Rehab-Golf

Randers Golfklub tilbyder Rehab-Golf til voksne borgere med funktionsnedsættelse.

Tid og mødested

Vi spiller golf hver fredag kl. 10-12. Derefter afsluttes med socialt samvær.

Vi spiller i Randers Golf Klub, Himmelbovej 22, 8920 Randers NV.

Program

Rehab-golf er golf, som spilles under hensyntagen til den enkeltes handicap. Det kræver ikke forudgående færdigheder, der relaterer sig til golf. Det er et normalt golfspil, som er tilpasset, så selv svært handicappede kan deltage og nyde stor glæde af spillet. Det er både en hyggelig og sjov måde at få ekstra træning.

Du kan låne golfudstyr i klubben. 

Målgruppe

Holdet er særligt for borgere med funktionsnedsættelse som følge af fx blodprop i hjernen, sygdomsfremkaldt handicap, kronisk sygdom eller medfødt fysisk handicap. 

For at være kvalificeret til at deltage skal du kunne stå oprejst og anvende mindst én hånd samt være i stand til at gå nogle få skridt. Hvis deltageren ikke kan gå mere end det, vil golfklubben stille transportmulighed til rådighed, så alle kan spille med på banen.

Personale og deltagere

Konceptet drives af frivillige, der følger med rundt på golfbanen og kan fx være behjælpelig med at bære tasken. 

Der er plads til 20 deltagere. 

Pris og tilmelding

Det koster 700 kr. at deltage i Rehab-Golf pr. sæson. Beløbet går til sociale aktiviteter for gruppen, og kan afregnes på én gang eller som månedlige rater á 100 kr. pr. gang.

For tilmelding skal du kontakte: 

Handicaptilgængelighed

Man kan komme rundt med kørestol. Vær dog opmærksom på, at der er et par trappetrin ind til caféområdet. 

Det er muligt at trække sig væk fra aktiviteten. 

Busforbindelse

Bybus 231 kører forbi golfklubben. 

Mere information

Læs mere om Randers Golf Klub på randersgolf.dk/