Klub 85

Alder: +18 år. Klub 85 er for voksne mennesker med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Kom og deltag i vores mange aktiviteter.

Tid og mødested

Klub 85 er åben tirsdage og torsdage kl. 15.00-20.30.

Du finder klubben på Stenaltvej 1, Dronningborg, 8930 Randers NØ.

Ved sygdom vil klubben være lukket og det vil fremgå af et opslag i døren.

 

Målgruppe

Klubben er for alle over 18 år med et psykisk eller fysisk handicap. Du skal være selvhjulpen eller ankomme sammen med egen hjælper/ledsager.

De fleste af vores nuværende medlemmer kommer selv hertil på scooter, med taxa, går eller kører med bus.

Hvis du er 17 år og gerne vil besøge Klub 85, så er du hjertelig velkommen. Kontakt gerne klubbens personale, inden du møder op. Personalet kan kontaktes tirsdag kl. 15-21.20 og torsdag kl. 14.30-21.20 på tlf. 21 24 82 14.

Vær opmærksom på, at du kan først blive medlem, når du er fyldt 18 år.

Program

Klub 85 er et fritidstilbud, hvor medlemmerne har mulighed for at komme til klubaftenerne, når de har tid og lyst. Det er et tilbud, hvor der er mulighed for udvikling, socialt samvær og småaktiviteter, så vidt muligt efter eget valg.

Vi er en musikglad klub og har flere bands og kor, der bidrager til en harmonisk, glad og tryg stemning i klubben. Vi arrangerer ligeledes ture ud af huset, fx til Djurssommerland og Naturcentret. Klub 85 holder fast i traditioner så som; julefrokost, sommerfest og andre medlemsønsker.

Vi har få og enkle spilleregler i klubben:

  1. Alle skal opføre sig ordentligt
  2. Er medlemmet påvirket af alkohol/stoffer el.lign. skal vedkommende ikke være i Klubben
  3. Der sælges på klubaftner max. 2 øl/medlem 
  4. Der kræves betalt medlemskab

Klub 85 besøges gennemsnitlig på en klubaften af ca. 20-55 medlemmer. Efter endt klubdag føres statistik over antal fremmødte.

Vi har driftsoverenskomst med Randers Kommune og lederen holder sammen med bestyrelsen møder ca. 4 x pr. år og ellers når behovet er der.

Klub 85 har et aktivt Klubråd. Klubrådet holder møder, efter fast dagsorden hver kvartal. Der er personalerepræsentant med til møderne. Klubrådet træffer beslutninger, som medlemmerne har givet udtryk for, på månedlige husmøder. Valg til rådet, sker på demokratisk vis og med fast interval.

 

Musik-aktiviteter i klubben

Tirsdage:

Lilholdt Kopiband: kl. 16.00 - 17.00
Kor: kl. 18.15 - 19.30
Hofband: kl. 18.15 - 19.45

Torsdage: Klub 85 Band kl. 18.00 - 19.30

Øvrige aktiviteter

I klub 85 er der mulighed for at være kreativ. Mange medlemmer strikker, syer, maler eller tegner. Derudover har vi har en Playstation, Nintendo Wii, bordfodbold, airhockey og en fladskærm, hvor der kan ses tv. Vi har også en gymnastiksal til rådighed, hvor vi arrangerer forskellige aktiviteter. 

Klubben har også følgende aktiviteter: 

  • Et svømmehold der tager ud i Water And Wellness, hver torsdag i lige uger.
  • Et bagehold, der laver hjemmebag og syltetøj, en torsdag om måneden. 
  • Banko første tirsdag, hver måned. 
  • Et gå-hold hver anden tirsdag, hver måned. 
  • En besøgshund der kommer én gang om måneden 

Udenfor har vi petanque som flere medlemmer er ret skrappe til. Petangue bliver spillet inde i vores gymnastiksal, når vejret ikke er til det udenfor.

Vi tilstræber, at sætte aktiviteter i gang efter, hvad der efterspørges. Kom gerne med en idé eller lad dig inspirere af andre. 

Pris og indmelding

Medlemskab i Klub 85 koster 250 kr. årligt. Derudover vil der være brugerbetaling for materialer og ture ud af huset, men vi gør meget for, at holde priserne helt i bund, så alle har råd til, at deltage.

Du kan besøge klubben 3 gange og se om det er noget for dig, inden du melder dig ind. Du behøver ikke melde din ankomst, med kan blot møde op. Ønsker du alligevel at melde din ankomst, kan du skrive en mail til klub85@randers.dk

Vi glæder os til at møde dig.

 

Personale

Personalet kan kontaktes i klubbens åbningstid:

Anita, tlf. 61 12 90 26 

Arnar, tlf. 20 16 56 50 

Ninna, tlf. 23 44 96 49 

Vibbe, leder, tlf. 21 24 82 14 eller mail vibbe.kastbjerg@randers.dk.

Vibbe kan kontaktes i klubbens åbningstid og onsdag kl. 9-14. 

Handicaptilgængelighed

Klubben har handicaptilgængelige toiletter.

Det er muligt at komme rundt med kørestol. 

Har du behov for at trække dig tilbage fra aktiviteterne, har vi mange lokaler i hovedbygningen. Medarbejderne hjælper gerne med at finde et lokale, hvor du kan tage en pause og være alene.

Forplejning

Maden bliver bestilt en uge på forskud. Hvis man ønsker at spise med, så skal maden bestilles en uge før. Det kan gøres i klubben, men hvis man er forhindret i at kunne komme gangen før, og stadig gerne vil spise med til næste gang, kan man ringe til klubpersonalet.

Busforbindelse

Du kan tage bybus nr. 2A, 14 og 238. 

Mere information

Læs mere på Klub 85's hjemmeside og Facebookside