Aktiviteter på Hjernecenteret

På Hjernecenter Randers finder du mange forskellige frivillige tilbud.

På Hjernecenteret finder du mange forskellige frivillige tilbud. Disse kan du få glæde af uden at du skal visiteres af din sagsbehandler. Du kan fx gå til madlavning, bevægelseshold, sproggruppe, læse- og stavegruppen, sang- og stemmegruppe, åben cafétilbud, billardhold m.fl.

Aktiviteterne er for alle mennesker med erhvervet hjerneskade.

Pris og tilmelding

Kig forbi til fremskudt rådgivning på Hjernecenteret tirsdage fra 9-12 eller torsdage fra 11.30-15. Her kan du høre mere og tilmelde dig vores tilbud.

Hvis du ikke har mulighed for at møde op til åben rådgivning, kan du kontakte Mette Birkemose på tlf. 28 49 93 91.

Vores tilbud er gratis, men i forbindelse med madlavning vil der være en egenbetaling på madvarerne.

Personale og deltagere

De fleste tilbud drives af frivillige.

Du vil ikke kunne få hjælp til personlig pleje. Du er velkommen til at have en ledsager med til aktiviteterne, hvis du har brug for personlig hjælp.

Handicaptilgængelighed

Vi har handicaptilgængelige toiletter. 

Det er muligt at komme rundt med kørestol. 

Hvis du har behov for at trække dig tilbage fra aktiviteterne, har vi mange lokaler, hvor du kan tage en pause i.

Video om Hjernecenter Randers