Sejlads på Gudenåen
Tag med på sejltur på Gudenåen, mærk den friske luft og nyd den fantastiske natur.
Randers Naturcenter tilbyder sejlture med de to både "Isfuglen" og "Guldsmeden". Begge både er indrettet handicapvenligt og kan medtage borgere i egen kørestol. Man går eller kører ud i bådene fra den lille havn ved Randers Naturcenter.
Naturcentrets skippere har stor erfaring, og der tages altid højde for vejr og vind.
Husk gerne en vindtæt jakke eller et tæppe - også på en sommerdag.
Tid på året: Fra den 1. maj til den 30. september.
Tidspunkt: Alle hverdage kl. 09.00-14.30.
Varighed: Ca. 45 minutter.
Book gerne i god tid i forvejen - så har I størst mulig chance for at få jeres ønske opfyldt.
I booker aktiviteten ved at kontakte Naturcentret på tlf. 89 15 47 48 eller mail naturcenter@randers.dk.
Aktiviteten er gratis for Randers Kommunes borgere og institutioner.
I skal selv sørge for transport til Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV. .