Egelunden

Et døgntilbud for børn og unge på 0-17 år med let til moderat udviklingshæmning/mental retardering og evt. diagnoser

Den 23. september beslutter Byrådet, om botilbuddet Egelunden lukker

Forslaget om lukning skyldes blandt andet, at der ikke har været nok beboere på Egelunden, siden botilbuddet åbnede i 2023. Det har betydet, at Egelunden ikke har kunnet løbe rundt økonomisk - på trods af en stor indsats fra medarbejdere og ledere for at lave et godt og trygt botilbud.

Randers Kommunes socialområde har løbende vurderet den svære situation i samarbejde med Socialtilsyn Midt.

De fire børn og unge, der pt. bor på Egelunden og deres pårørende får løbende besked om situationen. Hvis lukningen bliver endeligt besluttet, hjælper kommunen med at finde nye steder at bo, så børnene og de unge beboere kan få en tryg overgang til en ny bolig.

Om Egelunden

Egelunden er et botilbud med 12 pladser for børn og unge i alderen 0-17 år med let til moderat udviklingshæmning/mental retardering. Børnene og de unge kan også have diagnoser såsom gennemgribende udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret og opmærksomhedsforstyrrelser.

På Egelunden er vores formål at fremme det enkelte barns/den enkelte unges muligheder for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med fokus på at opnå størst mulig mestring og livskvalitet.

Der er primært tilknyttet pædagoger og sundhedsfagligt personale samt vågne nattevagter til Egelunden.

Egelunden er etableret i oktober 2023. Det ligger på samme matrikel som tilbuddene Udsigten og Spiren, som er henholdsvis et botilbud og et aflastningstilbud for børn og unge med handicap.

Børnene/de unge indskrives på tilbuddet med baggrund i en døgnanbringelse efter Servicelovens §52.

Kontakt Egelunden

Kontakt ledelsen