Ledsagerordning
Hvis man har et fysisk eller psykisk handicap og har svært ved at færdes uden for hjemmet alene, kan man bruge ledsagerordningen.
Ordningen kan for eksempel bruges, hvis man sidder i kørestol, er blind eller udviklingshæmmet.
Man kan få en ledsager i op til 15 timer om måneden, og man bestemmer selv, hvad man ønsker ledsagelse til. Det kan være arrangementer, biografture, familiebesøg eller måske indkøbsture.
For at søge om ledsagerordning kan du kontakte:
Er du mellem 12 og 67 år, og har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du søge kommunen om en ledsageordning. Hvis du har fået tildelt ledsageordningen, inden du er fyldt 67 år, kan du fortsat benytte ordningen, når du er fyldt 67 år.
Ordningen er et ekstra tilbud til personer med handicap, og ordningen kan derfor ikke erstatte anden hjælp som for eksempel praktisk hjælp i hjemmet.
Du kan læse mere om ledsagelse i praksisnyt fra Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH).
- Ledsagelse til voksne §97- DUKH praksisnyt
- Hvad må en ledsager til voksne hjælpe til med? - DUKH FAQ
Større behov for hjælp i hverdagen - BPA
Hvis du er over 18 år og har et større behov for assistance i hverdagen, skal du søge kommunen om borgerstyret personlig assistance (BPA).
Du kan ansøge om ledsageordning hos kommunen, som afgør, om du kan få ledsageordning. Hvis kommunen ikke har en digital selvbetjeningsløsning, eller du ikke ønsker eller er i stand til at søge digitalt, skal du kontakte kommunen.
Ansøger du som partsrepræsentant på vegne af en anden, og kan du ikke bruge den digitale selvbetjening, skal du kontakte kommunen.
Du har ret til selv at udpege en person til at fungere som ledsager. Dog må det ikke være en forælder, en ægtefælle, eller et lignende nærtstående familiemedlem.
Din ledsager skal helst have interesse eller erfaring i at arbejde med personer med handicap. Ved valg af ledsager, bliver der også lagt vægt på, at du og ledsageren har fællesinteresser. Kommunen skal godkende og ansætte din ledsager.
Ledsageordningen betyder, at du kan få 15 timers ledsagelse om måneden til formål, du selv bestemmer.
Det er muligt at "gemme" de 15 månedlige timer i højst 6 måneder. Det vil sige, at du inden for en periode på 6 måneder maksimalt kan spare 90 timer sammen. Du kan dog ikke bruge dine ledsagetimer på forskud.
Hvis du ønsker at tage din ledsager med i biografen, til koncert eller lignende, skal du selv dække omkostningerne. Det gælder også udgifter til din ledsagers transport.
Kommunen kan dog yde et årligt tilskud på 1.005 kr. (2024), som skal dække din ledsagers udgifter. Beløbet bliver udbetalt én gang årligt på baggrund af de sandsynliggjorte merudgifter.
Kommunen kan desuden i forbindelse med den enkelte ledsageopgave betale udgifter til din ledsagers lokaltransport. Hvis det er nødvendigt, at din ledsager er ved din side hele tiden, kan kommunen vælge at betale din ledsagers udgifter til biografbilletter, til spisning mv. inden for rimelige grænser.
Der er desuden mulighed for at søge om ledsagerkort til DSB, herunder til en række kulturinstitutioner. Læs mere på borger.dk om ledsagerkort til DSB, og hvor du kan søge det.
Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, DUKH, kan give dig uvildig rådgivning, når din sag er gået i hårdknude eller du føler dig uretfærdigt behandlet.
Du kan søge aktindsigt i dine sager hos kommunen, hos lægen og på hospitalets forskellige afdelinger. Læs mere på borger.dk om at søge aktindsigt.