Høretekniske hjælpemidler
Høretekniske hjælpemidler kan hjælpe dig med at kommunikere med dine omgivelser og klare hverdagen.
Høretekniske hjælpemidler kan f.eks. være:
- Teleslynge - kan f.eks. bruges til at høre tv og radio og at høre i teateret, biografen m.m.
- Alarmanlæg - kan gøre opmærksom på, at røgalarmen går i gang, det ringer på døren, telefonen ringer, vækkeuret ringer m.m.
- Forstærkertelefon - telefon med ekstra forstærker i, som kan gøre lyden kraftigere.
- Webtekst - teksttelefoni - en tjeneste på internettet for mennesker, der på grund af høre- eller taleproblemer ikke kan føre almindelige telefonsamtaler.
- Mobiltelefon - send SMS'er eller andre typer tekstbeskeder via mobiltelefonen. Mange kan også tale i mobiltelefon ved hjælp af en teleslynge.
Har du brug for at ansøge om høretekniske hjælpemidler, skal du kontakte Hørecenter Midt.