13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne

På de første sider i kvalitetsstandarden kan du læse om, hvad formålet med støtten er, hvem der er i målgruppen, og hvad støtten kan bestå af. På den måde kan du danne dig et foreløbigt overblik over hvilke støttemuligheder, vi kan samarbejde med dig omkring.

Dernæst kan du læse om, hvordan du kan søge om støtte, hvordan vi behandler din henvendelse, og hvordan vi sammen med dig følger op på støtten. Til sidst kan du finde lovgrundlaget for kvalitetsstandarden.

Når du har læst kvalitetsstandarden, står du måske tilbage med nogle spørgsmål, som du ikke kan finde svar på i kvalitetsstandarden. Disse spørgsmål kan du stille til en sagsbehandler fra Myndighed Handicap, som vil hjælpe dig med at besvare dine spørgsmål og forstå indholdet af kvalitetsstandarden.

Kvalitetsstandarden er et supplement til den gældende lovgivning og Ankestyrelsens praksis, og en måde at forventningsafstemme med dig om graden af den støtte, som vi kan tilbyde dig. Kvalitetsstandarden beskriver kommunens serviceniveau, det vil sige, hvad der vil være gældende i de fleste situationer. Standarden understøtter dermed, at du og dine medborgere får samme muligheder for at modtage støtte. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn, og dermed tage afsæt i dine forudsætninger og behov.

Det er en fælles opgave at finde den rette støtte til dig

I Randers Kommune vægter vi dialogen med dig højt. Dette betyder, at vi inddrager dig i den proces, der leder op til, at der træffes en afgørelse om, hvorvidt du kan få støtte og omfanget af den støtte, du kan få. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på, at du har en aktiv rolle i at hjælpe til med, at din sag oplyses bedst muligt, sådan at du får den støtte, som passer bedst til dine behov. Det betyder, at du skal hjælpe sagsbehandleren fra Myndighed Handicap med at ”komme hele vejen” rundt om dine behov.

Når vi samarbejder med dig om støtte, gør vi det med udgangspunkt i serviceloven. Serviceloven bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Formålet med støtten er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig, at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Her er det også vigtigt at nævne for dig, at afgørelser efter serviceloven altid skal træffes på baggrund af både faglige og økonomiske hensyn.

Vi inddrager også andre aktører for at sikre en tidlig og helhedsorienteret indsats

Vi prioriterer forebyggende indsatser højt, da en tidlig indsats kan bidrage til, at de udfordringer du står over for ikke vokser sig større, men at der tilrettelægges et forløb, så du får støtte til dine udfordringer, og det sker på en helhedsorienteret måde.

Det betyder, at når du samarbejder med en sagsbehandler fra Myndighed Handicap, sker det altid med baggrund i din samlede livssituation. Det betyder, at du også kan opleve, at:

• sagsbehandleren fra Myndighed Handicap vil foreslå at inddrage andre relevante aktører, for at sikre den helhedsorienterede sagsbehandling
• sagsbehandleren fra Myndighed Handicap måske også vil fortælle dig om indsatser i andre kvalitetsstandarder, som beskriver andre støttemuligheder.

Socialområdet har i alt 10 kvalitetsstandarder på voksenområdet, som omhandler følgende former for støtte i serviceloven:

• Dagtilbud - Beskyttet beskæftigelse
• Dagtilbud - Aktivitets- og samværstilbud
• Afklaringssamtaler, gruppebaserede og individuel tidsbegrænset råd- og vejledningsforløb samt mestringsvejledning
• Botilbud til voksne
• Aflastning til voksne
• Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)
• Ledsagerordning til voksne
• Merudgifter til voksne
• Specialundervisning for voksne
• Social behandling for stofmisbrug.

Denne kvalitetsstandard vedrører merudgifter til voksne. Merudgifter er økonomisk støtte, som du kan få til at dække de ekstra omkostninger, du har, som konsekvens af en varig nedsat funktionsnedsættelse, og som kommer udover de udgifter, der er almindelige at have.

Merudgiftsydelsen er en subsidiær ydelse i forhold til anden støtte efter serviceloven og andre love. Det betyder, at inden der gives økonomisk støtte, skal det altid udelukkes, at ydelsen ikke skal bevilges efter anden paragraf i serviceloven eller andre love.

Måske du har behov for støtte udover det, som er beskrevet i denne kvalitetsstandard. Derfor vil du måske opleve, at når du kontakter os, vil vi også kigge på indsatser i andre kvalitetsstandarder sammen med dig for at sikre, at du får en samlet indsats, som imødegår dine behov.

Kvalitetsstandarderne gælder for dig, hvor Randers Kommune er din handlekommune efter serviceloven, hvilket betyder, at vi skal behandle ansøgninger og foretage opfølgning på dit behov for støtte efter serviceloven.

Det overordnede formål med ydelsen er at kompensere dig for de merudgifter, du har, som en konsekvens af din funktionsnedsættelse.

Formålet er endvidere at medvirke til, at du og din familie kan leve et almindeligt liv på samme måde som borgere uden nedsat funktionsevne på samme alder og i samme livssituation. Det skal ske ved at sikre, at du kan få dækket de nødvendige merudgifter, som er en forudsætning for, at du kan få dagligdagen til at fungere.

For at være i målgruppen for merudgiftsydelse gælder helt generelt, at du skal være fyldt 18 år og ikke modtage folkepension. (Hvis du har opsat/udsat din folkepension, kan du fortsat være omfattet). Du skal have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. De begreber, som indgår i denne definition, er uddybet her i afsnittet. Derudover kan du også læse om nogle særlige forhold om hjælpemidler, medicin samt kost, som har betydning for vores vurdering af, om du er i målgruppen.

Du skal være opmærksom på, at hvis du har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, vil du ikke være omfattet af målgruppen, medmindre du samtidig er bevilget borgerstyret personlig assistance (BPA). Hvis du har fået tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003, kan du efter en konkret og individuel vurdering være omfattet af målgruppen.

Du skal desuden bemærke, at der er øvrige betingelser, som skal være opfyldt, for at få merudgifter. Disse vil blive gennemgået længere nede i dette afsnit.

Særligt om varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne menes, at du har en varig funktionsnedsættelse, der er indgribende i din daglige tilværelse, og som medfører, at du ofte har brug for ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Varigheden kan være både livslang eller af langvarig karakter. Ved langvarige lidelser gælder, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af din funktionsevne, og at du i lang tid fremover vil have et behov for afhjælpning af følgerne af din nedsatte funktion.

I forhold til om din funktionsnedsættelse er af indgribende karakter i den daglige tilværelse foretager vi en helhedsvurdering i forhold til din samlede livssituation. Vi vil derfor kigge på, hvordan din funktionsevne indvirker på dit aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold, helbredsforhold, personlige forhold, herunder om du er forælder med videre.

I forhold til ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger ligger ikke et krav om, at der altid skal være iværksat hjælpeforanstaltninger. Det er tilstrækkeligt, at hjælpen iværksættes ofte. En hjælpeforanstaltning kan f.eks. være fleksjob, handicapbil, hjælpemidler i sammenhæng med andre ydelser, personlig og praktisk hjælp mv. Det er muligt at være omfattet af målgruppen, selvom du har fravalgt støtte fra kommunen og i stedet får hjælp af familie eller andre.

Særligt om hjælpemidler og medicinsk behandling

Hvis du bruger et hjælpemiddel, vil vurderingen af, om du har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, foretages ud fra dit funktionsniveau med brug af hjælpemidlet.

Hvis du er i medicinsk behandling, skal vurderingen af, om betingelserne om varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er opfyldt, foretages ud fra situationen med medicin.

Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor et ophør med den medicinske behandling ville være akut livstruende eller medføre umiddelbar risiko for varig eller væsentlig funktionsnedsættelse. I de situationer skal vurderingen foretages uafhængigt af den løbende eller varige behandling, som du modtager til afhjælpning af din lidelse. Denne undtagelse gælder kun ved medicinsk behandling og ikke i de situationer, hvor du bruger et hjælpemiddel.

Den samlede vurdering af ovenstående skal ses i forhold til din daglige tilværelse, hvilket betyder, at det ikke er den lægelige diagnose eller din arbejdsevne, der er afgørende, men derimod følgerne af din nedsatte funktionsevnes betydning i din dagligdag. I vurderingen vil indgå funktionsnedsættelsens betydning i forhold til dit aktivitetsniveau, uddannelses- og erhvervsforhold, personlige forhold, helbredsforhold mv.

Særlig om merudgifter til kost og beklædning

Hvis du har en medfødt misdannelse eller mangel, men ikke en synligt eller umiddelbart konstaterbar nedsat funktionsevne, kan du få hjælp til dækning af merudgifter til kost, når forskrifter om kost og lignende følges. Her er særligt tænkt på personer med PKU (Føllings sygdom) og personer med Alcaptonuri.

Hvis du på grund af misdannelser, ganske særlig legemsbygning eller lignende har brug for særligt dyrt eller særligt udformet tøj, så kan du få hjælp til merudgifter hertil.

Øvrige betingelser

Hvis du vurderes at opfylde de helbredsmæssige betingelser, vil sagsbehandleren fra Myndighed Handicap herefter foretage en vurdering af, om de øvrige betingelser er opfyldt.

• Du har merudgifter som følge af din nedsatte funktionsevne. Merudgiften skal direkte eller indirekte kunne kobles med din nedsatte funktionsevne.
• Du har merudgifter, som er nødvendige for dig for, at du kan leve et så normalt liv som muligt.
• Du har merudgifter, der udspringer af dit private liv og ikke af behandling, uddannelse, arbejde eller lignende.

Det er en betingelse, at merudgiften ikke må kunne dækkes af anden lov eller andre bestemmelser i serviceloven.

Behovet for den enkelte merudgift vil blive vurderet i forhold til andre personer på samme alder og i samme livssituation, som ikke har en funktionsnedsættelse. Du skal derfor selv afholde udgifter, der er almindelige at have.

Derudover er det en betingelse, at dine samlede merudgifter vurderes til at være på minimum 545 kr. pr. måned eller 6.540 kr. årligt (2019-niveau). Det betyder, at du ikke kan få dækket dine merudgifter, hvis udgifterne samlet ikke er over dette niveau.

Det er ikke muligt at angive alle de merudgifter, som du kan ansøge om. Her kan du se nogle eksempler på, hvad du kan søge merudgifter til:

• Egenbetaling til tilskudsberettiget medicin eller udgiften til nødvendig ikke tilskudsberettiget medicin.
• Transportudgifter i forbindelse med behandling, arbejde, uddannelse og fritidsaktiviteter.
• Kost, som du har lægelig dokumentation for, at du skal spise.
• Handicaprettede kurser.
• Forsikringer.
• Tilskud til at betale for håndsrækninger fra andre eksempelvis en nabo, der hjælper dig med eksempelvis at slå græs, rydde sne, pudse vinduer eller foretage småindkøb mv. Vi forudsætter, at medlemmer af din husstand deltager i opgaveudførelsen i hjemmet.

Løbende merudgifter

Vi beregner din merudgiftsydelse ud fra størrelsen af de sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter, du har som følge af din funktionsnedsættelse. Med sandsynliggjorte merudgifter menes et overslag over, hvilke udgifter du har. I de fleste tilfælde vil en egentlig dokumentation i form af kvitteringer og lignende være den letteste måde for dig at sandsynliggøre en udgift. Sagsbehandleren fra Myndighed Handicap vurderer, om de enkelte merudgifter er sandsynliggjorte. Hvis du har merudgifter på mere end 2.550 kr. pr. måned (2019-niveau), så skal du kunne dokumentere alle dine merudgifter.

Tilskud til merudgifter udmåles efter følgende standardbeløb (2019-niveau):

• Der udbetales 1.020 kr. pr. måned, når de sandsynliggjorte merudgifter pr. måned er 545-1.530 kr.
• Der udbetales 2.040 kr. pr. måned, når de sandsynliggjorte merudgifter pr. måned er 1.531-2.550 kr.
• Der udbetales et beløb svarende til de faktiske merudgifter, når du kan dokumentere merudgifter på mere end 2.550 kr. pr. måned.
  • Du skal være opmærksom på, at kravet om dokumentation gælder for alle dine merudgifter og ikke kun den del, der ligger over de 2.550 kr.
  • Dokumentationen kan ske i form af udgiftsbilag, udskrifter fra apotek m.fl.

Hvis dine sandsynliggjorte merudgifter ligger tæt på den nedre eller øvre grænse i intervallerne, så kræver det en mere detaljeret sandsynliggørelse for at tage stilling til det rette interval og dermed den rette udmåling.

Enkeltstående merudgift

Du kan få en enkeltstående udbetaling af merudgifter, uden vi ændrer dit månedlige beløb, hvis du allerede modtager merudgifter hver måned, og du får brug for dækning af en enkeltstående merudgift. Det kan eksempelvis være uforudsete udgifter til en flytning, kursus eller værkstedregning. En enkeltstående udbetaling forudsætter, at udgiften er en nødvendig følge af din nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning.

Dækning af en enkeltstående merudgift forudsætter, at du allerede er berettiget til merudgifter. Hvis den enkeltstående merudgift overstiger minimumsbeløbet på 6.540 kr. årligt (2019-niveau), så er det ikke en forudsætning, at du i forvejen månedligt modtager dækning af merudgifter. Et eksempel kunne være, at du er omfattet af målgruppen for merudgifter, men at dine samlede merudgifter på ansøgningstidspunktet ikke overstiger minimumsbeløbet. Hvis du så får en enkeltstående merudgift, og denne er over minimumsbeløbet og opfylder lovens betingelser, så kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling.

Sagsbehandleren fra Myndighed Handicap vil ofte have brug for, at du hjælper til med at finde de nødvendige oplysninger frem. Ved henvendelse eller modtagelse af ansøgning, vil du få tilsendt et samtaleskema. I samtaleskemaet indgår spørgsmål om, hvilke begrænsninger, der er i dine hverdagsfunktioner og -aktiviteter, som danner grundlag for, at du kan fungere som enkeltindivid og som samfundsborger. Din ansøgning og samtaleskemaet kan anvendes ved en efterfølgende dialog om dine behov og muligheder for kompensation.

Udover samtaleskemaet kan der ofte også være brug for at indhente oplysninger fra de tilbud, som du i dag modtager på socialområdet, eller andre forvaltninger i Randers Kommune, fx sundheds- eller omsorgsområdet. Derudover kan vi også have brug for at få oplysninger fra andre relevante parter som eksempelvis din læge, skole, sygehus og lignende.

Randers Kommune foretager en konkret og individuel vurdering, og du vil modtage en afgørelse med klagevejledning efter servicelovens § 100.

Du skal være opmærksom på, at du har mulighed for at få vejledning, hvis du ikke bliver bevilget det tilbud, som du har søgt om.

Byrådet i Randers Kommune har fastsat en sagsbehandlingsfrist på op til 8 uger for ansøgninger om merudgifter efter servicelovens § 100.

Randers Kommune skal i følge servicelovens § 148, stk. 2, løbende følge den enkelte indsats for at sikre os, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Vi skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp.

Når du modtager støtte, har du pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for den modtagne støtte. Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 11, stk.2.

Merudgiftsydelsen er en løbende bevilling uden slutdato. Der foretages opfølgning mindst én gang årligt med henblik på at vurdere, om du fortsat opfylder betingelserne.

Hvis opfølgningen viser, at betingelserne for at få tilskud ikke længere er opfyldt, eller hvis merudgifterne er lavere end oprindeligt antaget, og de samlede merudgifter ikke overstiger 6.540 kr. årligt (2019-niveau), bortfalder dit tilskud ved udgangen af den måned, hvor dette er konstateret. Dette skyldes, at dækning af merudgifter er forudbetalt.

Højst en gang om året kan du få reguleret beløbet for de løbende merudgifter, hvis du kan sandsynliggøre, at du har stigende merudgifter. Denne regulering vil være en del af opfølgningen. Vi udbetaler kompensation med tilbagevirkende kraft, hvis vi kan godkende ændringerne. Du skal dog være opmærksom på, at du ved opfølgning skal kunne sandsynliggøre eller dokumentere, hvornår dine merudgifter er steget. Dine merudgifter ophører, hvis du hidtil har modtaget invaliditetsydelse og overgår til førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension. Tilskuddet ophører med virkning fra den måned, hvor din førtidspension bliver udbetalt.

Servicelovens § 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.

Stk. 2. Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f. eks merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter.

Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst 6.408 kr. pr. år svarende til 534 kr. pr. måned. Tilskuddet udgør et standardbeløb på 1.000 kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 534 kr.-1.500 kr. om måneden, og et standardbeløb på 2.000 kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 1.501 kr.-2.500 kr. om måneden. Kan borgeren dokumentere merudgifter på over 2.500 kr. pr. måned, ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske merudgifter.

Stk. 4. Børne- og socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor, herunder nærmere regler om personkredsen for merudgiftsydelsen.

Stk. 5. Personer, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., er ikke berettiget til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96. Herudover findes regler og information i bekendtgørelse og vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Du kan finde principafgørelser på Ankestyrelsens hjemmeside.

Ankestyrelsens praksis

Ankestyrelsen træffer nogle afgørelser i sager, som de offentliggør, hvis de vurderer sagen er generel eller principiel. Disse afgørelser er bindende og sætter dermed en rettesnor for, hvordan kommuner efterfølgende skal behandle lignende sager.

Funktionsniveau/funktionsnedsættelse

Det siger noget om din evne til at mestre dine fysiske eller psykiske udfordringer samt særlige sociale problemer, og hvordan de påvirker/begrænser dit hverdagsliv. Det kan f.eks. dreje sig om, at du kan have svært ved at skabe og fastholde relationer til andre, svært ved at gå i gang med opgaver og gennemføre dem eller strukturere din hverdag og aktiviteter eller færdes selvstændigt m.m.

Handlekommune

Den kommune, der er ansvarlig for at behandle din ansøgning.

Helhedsorienteret indsats

En indsats, som tager udgangspunkt i hele din situation og behov, og som tænker de forskellige indsatser, som du får, sammen.

Skøn

Der er mange bestemmelser i lovgivningen, hvor resultatet ikke kan læses direkte ud af loven. Derfor skal din sagsbehandler lave en vurdering af, om din situation giver dig ret til den støtte, som du har søgt om. Som en del af vurderingen vil din sagsbehandler lave en afvejning af, hvilke forhold, som skal indgå i vurderingen af din situation, og hvilke der skal lægges mest vægt på.