9 Kvalitetsstandard for botilbud til voksne
(Serviceloven §§85, 107 og 108) Vedtaget af byrådet den 9. december 2019 Revideret september 2020.
Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?
På de første sider i kvalitetsstandarden kan du læse om, hvad formålet med støtten er, hvem der er i målgruppen, og hvad støtten kan bestå af. På den måde kan du danne dig et foreløbigt overblik over hvilke støttemuligheder, vi kan samarbejde med dig omkring.
Dernæst kan du læse om, hvordan du kan søge om støtte, hvordan vi behandler din henvendelse, og hvordan vi sammen med dig følger op på støtten. Til sidst kan du finde lovgrundlaget for kvalitetsstandarden.
Når du har læst kvalitetsstandarden, står du måske tilbage med nogle spørgsmål, som du ikke kan finde svar på i kvalitetsstandarden. Disse spørgsmål kan du stille til en sagsbehandler fra Myndighed Handicap/Myndighed Psykiatri/Myndighed Socialt Udsatte, som vil hjælpe dig med at besvare dine spørgsmål og forstå indholdet af kvalitetsstandarden.
Hvad er formålet med en kvalitetsstandard?
Kvalitetsstandarden er et supplement til den gældende lovgivning og Ankestyrelsens praksis og en måde at forventningsafstemme med dig om graden af den støtte, som vi kan tilbyde dig. Kvalitetsstandarden beskriver kommunens serviceniveau, det vil sige, hvad der vil være gældende i de fleste situationer. Standarden understøtter dermed, at du og dine medborgere får samme muligheder for at modtage støtte – at ens situationer behandles ens. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn og dermed tage afsæt i dine forudsætninger og behov.
Det er en fælles opgave at finde den rette støtte til dig
I Randers Kommune vægter vi dialogen med dig højt. Dette betyder, at vi inddrager dig i den proces, der leder op til, at der træffes en afgørelse om, hvorvidt du kan få støtte og omfanget af den støtte, du kan få. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på, at du har en aktiv rolle i at hjælpe til med, at din sag oplyses bedst muligt, sådan at du får den støtte, som passer bedst til dine behov. Det betyder, at du skal hjælpe sagsbehandleren fra Myndighed Handicap/Myndighed Psykiatri/Myndighed Socialt Udsatte med at ”komme hele vejen” rundt om dine behov og fortælle alle de ting som, du vurderer, er relevante for, at din sag bliver belyst bedst muligt.
Når vi samarbejder med dig om støtte, gør vi det med udgangspunkt i serviceloven. Serviceloven bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Formålet med støtten er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig, for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Her er det også vigtigt at nævne for dig, at afgørelser efter serviceloven altid skal træffes på baggrund af både faglige og økonomiske hensyn.
Vi inddrager også andre forvaltninger for at sikre en tidlig og helhedsorienteret indsats
Vi prioriterer forebyggende indsatser højt, da en tidlig indsats kan bidrage til, at de udfordringer du står over for ikke vokser sig større, men at der tilrettelægges et forløb, så du får støtte til dine udfordringer, og det sker på en helhedsorienteret måde.
Det betyder, at når du samarbejder med en sagsbehandler fra Myndighed Handicap/Myndighed Psykiatri/Myndighed Socialt Udsatte, sker det altid med baggrund i din samlede livssituation. Det betyder, at du også kan opleve, at:
- Sagsbehandleren fra Myndighed Handicap/Myndighed Psykiatri/Myndighed Socialt Udsatte vil foreslå at inddrage andre kommunale samarbejdspartnere for at sikre den helhedsorienterede sagsbehandling på tværs af Randers Kommunes forvaltninger og enheder
- Sagsbehandler fra Myndighed Handicap/Myndighed Psykiatri/Myndighed Socialt Udsatte måske også vil fortælle dig om andre kvalitetsstandarder, som beskriver andre støttemuligheder.
Generelt om kvalitetsstandarderne på voksenområdet
Socialområdet har i alt 10 kvalitetsstandarder på voksenområdet, som omhandler følgende former for støtte i serviceloven:
- Dagtilbud - Beskyttet beskæftigelse
- Dagtilbud - Aktivitets- og samværstilbud
- Afklaringssamtaler, gruppebaserede og individuel tidsbegrænset råd- og vejledningsforløb samt mestringsvejledning efter servicelovens
- Botilbud til voksne
- Aflastning til voksne
- Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)
- Ledsagerordning til voksne
- Merudgifter til voksne
- Specialundervisning for voksne
- Social behandling for stofmisbrug.
Denne kvalitetsstandard vedrører botilbud til voksne. Et botilbud er et tilbud til dig, som har et behov for støtte, der ikke kan imødekommes via støtte i eget hjem.
Et botilbud kan enten være midlertidigt eller længerevarende.
Måske du har behov for støtte udover det, som er beskrevet i denne kvalitetsstandard. Derfor vil du måske opleve, at når du kontakter os, vil vi også kigge på indsatser i andre kvalitetsstandarder sammen med dig for at sikre, at du får en samlet indsats, som imødegår dine behov.
Kvalitetsstandarderne gælder for dig, hvor Randers Kommune er din handlekommune efter serviceloven, hvilket betyder, at vi behandler dine ansøgninger og foretager opfølgning på støtte efter serviceloven.
Hvad er formålet med den støtte, som jeg modtager?
Det overordnede mål er, at du kan mestre dit eget liv mest muligt uden eller med minimal støtte. Formålet med støtten i et botilbud er, at du med udgangspunkt i dine aktuelle behov og funktionsniveau får en recovery-orienteret og rehabiliterende indsats, som støtter op om din positive udvikling og/eller vedligeholdelse af dit funktionsniveau/forebyggelse af tilbagefald, sådan at du ikke mister, det du allerede kan og mestrer. Det kan føre til, at du har færdigheder til at modtage mindre støtte.
Midlertidigt botilbud, jf. servicelovens § 107
Midlertidigt botilbud efter §107 er et tilbud for dig, der har:
- en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller
- en nedsat psykisk funktionsevne eller
- særlige sociale problemer og
- i en periode har behov for en særlig indsats i et botilbud.
Du vil ikke kunne tilbydes et midlertidigt botilbud, hvis det er muligt at kompensere dine behov for støtte i eget hjem.
Du kan i en periode have behov for en særlig indsats i form af eksempelvis:
- omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje
- særlig behandlingsmæssig støtte
- at dit funktionsniveau stabiliseres, så du herefter er i stand til at modtage støtte, f.eks. i eget hjem
- et afklaringsforløb for at finde ud af, hvad dit behov for støtte er, og hvilken form for støtte vil kunne kompensere dine behov.
Udgangspunktet for bevilling af et midlertidigt botilbud er en forventning om, at dit behov for hjælp og støtte kan ændre sig. Det kan bl.a. ske som følge af den indsats, som du modtager under opholdet i den midlertidige boform.
Når du bliver bevilget et midlertidig botilbud, vil du samtidig blive tilbudt en handleplan efter servicelovens § 141. En sagsbehandler fra Myndighed Handicap/Myndighed Psykiatri/Myndighed Socialt Udsatte laver handleplanen i samarbejde med dig. Handleplanen indeholder en plan for din hjælp med konkrete mål og aftaler, som vi i fællesskab løbende følger op på.
Der kan ikke sættes en bestemt tidsmæssig grænse for, hvor længe du kan opholde dig på et botilbud efter servicelovens § 107. Det afgørende for opholdets varighed er, at formålet med opholdet er opfyldt, eller der er grundlag for at fastslå, at du har et behov for et længerevarende botilbud.
Længerevarende botilbud med og uden døgndækning
Længerevarende ophold i et botilbud er et tilbud for dig, der:
- har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og
- har behov for mere vedvarende hjælp og støtte til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.
Du vil ikke kunne tilbydes et længerevarende botilbud, hvis det er muligt at kompensere dine behov for støtte i eget hjem eller et midlertidigt botilbud.
Et længerevarende botilbud kan være med og uden døgndækning. Det betyder, at målgruppen for længerevarende botilbud omfatter en bred gruppe af borgere, hvis behov vil spænde vidt – både i forhold til støttens omfang og kontakt til tilbuddets personale.
Længerevarende botilbud uden døgndækning omfatter eksempelvis dig, der:
- har behov for en ramme til at opretholde en daglig struktur for at kunne vedligeholde/forebygge tilbagefald eller udvikle dit funktionsniveau eller har brug for kompenserende hjælp.
- har behov for kontinuitet og hjælp til almindelige daglige funktioner som pleje, omsorg eller behandling og ikke kan få dækket disse behov på anden vis men ikke som udgangspunkt har behov for kontakt til personale om natten. Hvis du i særlige tilfælde har behov for personlig kontakt til personalet om natten, så kan der blive lavet en lokal løsning på dit specifikke behov.
Hvis du tilbydes et længerevarende botilbud uden døgndækning, så er der en forventning om, at du ikke har behov for støtte af personale og kan forvalte egen tid i de timer, hvor der ikke er personale tilstede. Du kan opretholde egen tryghed og selvhjulpenhed eksempelvis via opkald til en akuttelefon.
Disse tilbud omfatter ikke behandling eksempelvis lægelig eller fysioterapeutisk behandling.
Længerevarende botilbud med døgndækning omfatter f.eks. dig, der:
- har et omfattende behov for en ramme i et døgntilbud for at kunne vedligeholde/forebygge tilbagefald eller udvikle dit funktionsniveau eller har brug for kompenserende hjælp.
- har et behov for kontinuitet og omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner som pleje, omsorg eller behandling og ikke kan få dækket disse behov på anden vis.
- har et løbende behov for en fast kontakt til eller støtte af personale om natten.
Når du bliver bevilget et længerevarende botilbud, vil du samtidig blive tilbudt en handleplan efter servicelovens § 141. En sagsbehandler fra Myndighed Handicap/Myndighed Psykiatri/Myndighed Socialt Udsatte laver handleplanen i samarbejde med dig. Handleplanen indeholder en plan for din hjælp med konkrete mål og aftaler, som vi i fællesskab løbende følger op på.
Et længerevarende botilbud kan være oprettet efter servicelovens § 108 eller almenboliglovens § 105, hvilket udgør de boligmæssige rammer, som du bor i. I en bolig efter serviceloven vil du modtage et boligdokument, hvor dine rettigheder og forpligtelser som lejer fremgår. I en bolig efter almenboligloven vil du modtage en lejekontrakt, og det er de almindelige lejeretlige regler, der gælder. Du har i en bolig efter almenboligloven mulighed for at søge om indskudslån, boligstøtte mv.
Uanset om din bolig er oprettet efter servicelovens § 108 eller almenboliglovens § 105 vil din støtte, du modtager i boligen være bevilget efter en konkret og individuel vurdering, primært efter serviceloven § 85.
Hvad kan støtten til mig bestå af?
Gældende for både midlertidige og længerevarende botilbud
Støtten ydes efter en individuel og konkret vurdering af dit funktionsniveau og vil blive tilrettelagt i et samarbejde med dig i form af personlig kontakt og/eller telefonisk eller online kontakt.
Du kan f.eks. have behov for støtte til:
- Egenomsorg (pleje, toiletbesøg, vask m.m.)
- Kommunikation (forstå og fremstille meddelelser, samtale m.m.)
- Mobilitet (transport, gang, bevægelse m.m.)
- Praktiske opgaver i hjemmet (madlavning, rengøring, indkøb m.m.)
- Socialt liv (netværk, relationer, sociale fællesskaber m.m.)
- Sundhed og trivsel (fx fysisk helbred, psykisk helbred, misbrug m.m.)
- Samfundsliv (bolig, privatøkonomi, beskæftigelse og uddannelse)
Der vil løbende være fokus på, om teknologiske hjælpemidler eksempelvis online støtte eller strukturredskaber kan være relevante i forhold til at understøtte dig i størst mulig mestring af eget liv.
Du kan både få individuel og gruppebaseret støtte.
Din støtte på botilbuddet kan gives i kombination med andre ydelser efter serviceloven, som sigter efter mestring af eller opretholde en hverdagsstruktur. Hvis der er tale om andre aktører eksempelvis jobcenter eller sygehus, så vil den samlede støtte ske i et samarbejde med disse.
Ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling
Det er hospitalet, der har ansvaret for at vurdere, om du har behov for ledsagelse. Hvis du har behov for ledsagelse, vil hospitalet og botilbuddet gå i dialog om, det er muligt, at du kan ledsages af pårørende eller personale fra dit botilbud.
Rengøring i midlertidige og længerevarende botilbud
Som udgangspunkt vil vi hjælpe dig til selv at klare rengøringen. Personalet vil guide og undervise dig i at udføre rengøringen. Såfremt du ikke er i stand til at deltage i rengøring, er udgangspunktet, at Randers Kommune udfører rengøring svarende til det til enhver tid fastsatte serviceniveau på omsorgsområdet. Hjælp til rengøring (servicelovens §83) er beskrevet på side 8-9 i den selvstændig kvalitetsstandard ”Tværfagligt forløb, praktisk hjælp og personlig pleje” på omsorgsområdet og kan findes på kommunens hjemmeside. Pjecen revideres en gang årligt.
Ferie
Hvis du har behov for socialpædagogisk støtte for at komme på ferie, så er der mulighed for, at dit botilbud kan tilbyde ledsagelse på en fællesferie i op til 1 uge. Ferien kan afvikles sammenhængende eller som enkeltdage dog altid indenfor det enkelte botilbuds økonomiske rammer. Feriens præcise længde vil videre afhænge af mulighederne, herunder du og dine medbeboeres funktionsniveau, udtrætning osv., men også af feriestedets muligheder i forhold til ankomst- og afrejsetider.
Hvis du ikke ønsker at deltage i botilbuddets fællesrejse, så kan personalet hjælpe dig med at undersøge andre rejsemuligheder f.eks. gennem brugerorganisationer eller frivillige foreninger.
Som udgangspunkt har du ift. lovgivningen på området ikke ret til at medtage din socialpædagogisk ledsagelse til udlandet. Børne- og Socialministeriet har dog udtrykt følgende opfattelse i et brev til Kommunernes Landsforening (KL):
” Det er ministeriets opfattelse, at kommunerne har mulighed for at tilrettelægge indsatsen sådan, at socialpædagogisk bistand, herunder socialpædagogisk ledsagelse kan medtages under sædvanlige udflugter og ferier i udlandet. Det er herved lagt til grund, at servicelovens § 2 om servicelovens anvendelsesområde
m.v. ikke ses at stå i vejen for, at kommunerne har denne mulighed i forhold til borgere, der i forvejen er visiteret til hjælp efter serviceloven i Danmark. Eksempler på sædvanlige udflugter og ferier kunne være, at botilbuddet arrangerer en dagsudflugt til Sverige, en tur ned over grænsen til Tyskland, eller en uges charterferie i Spanien”.
Randers Kommune har valgt at følge ministeriets opfattelse.
Du skal selv betale for din egen ferie.
Hvis du ønsker ferie ud over det, så har du mulighed for at tage kontakt til dit botilbud eller din sagsbehandler, som vil undersøge mulighederne for at imødekomme dit ønske. Herudover er der mulighed for at visse af Randers Kommunes botilbud kan tilbyde tilkøb af ledsagelse under ferie fra personale ansat i dit botilbud.
Tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferie
Det er muligt for visse af kommunens botilbud at tilbyde tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferie til sine beboere. Det er op til det enkelte botilbud, som er omfattet af tilkøbsordningen, hvorvidt tilkøb kan ske, og hvordan tilbuddet ønsker at tilrettelægge ordningen.
For at være i målgruppen for tilkøbsordningen skal du have en betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Dette vil ofte være en kognitiv funktionsnedsættelse som eksempelvis udviklingshæmning eller en hjerneskade. Du skal videre være bevilget socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85. Tilkøbet ligger ud over den indsats efter servicelovens § 85, som du får støtte til i botilbuddet
Hvis du er i målgruppen, så skal følgende betingelser yderligere være opfyldt:
- At du på eget initiativ ønsker ferie.
- At din ferie indeholder mindst én overnatning.
- At dit botilbud tilbyder tilkøb, og at ledelsen vurderer, at din ferie kan tilrettelægges og gennemføres personalemæssigt forsvarligt både i forhold til dine behov under ferie men også i forhold til tilbuddets andre beboere.
Som udgangspunkt kan ferien foregå både her i landet eller i udlandet, men undersøg altid med dit botilbud, om det tilbyder tilkøb til ferie i udlandet.
Udover de lovgivningsmæssige betingelser har Byrådet i Randers Kommune besluttet:
- At en eventuel aflysning af ferien f.eks. på grund af sygdom er et anliggende mellem dig og dit forsikringsselskab
- At der i kommunens beregning af udgifter til din ledsagers kost på ferien vil blive taget udgangspunkt i statens diætsatser til kost pr. døgn.
- At tilbuddenes egne busser af hensyn til den daglig drift som udgangspunkt ikke vil kunne anvendes ved tilkøbt ledsagelse.
Du anbefales at kontakte dit forsikringsselskab eller rejseselskab, så du ved hvordan du vil være forsikret på din ferie. Du skal selv afholde udgiften til disse forsikringer. Det personale fra botilbuddet, der yder ledsagelse på din ferie vil være dækket af kommunens forsikring.
Hvis du ønsker at vide, om dit botilbud tilbyder tilkøb eller ønsker mere information, så skal du tage kontakt til personalet på dit botilbud.
Hvilke udgifter vil jeg have?
Egenbetaling i midlertidigt botilbud
Hvis du bor i et midlertidigt botilbud vil du have følgende udgifter:
- Egenbetaling til dækning af husleje, forbrugsafgifter (el, vand og varme) og udgifter til f.eks. kost og tøjvask, hvis disse ydelser er integreret i botilbuddet. Integrerede ydelser kan ikke fravælges. Der er dog ikke egenbetaling for ydelser, som er særskilt bevilget til dig, f.eks. socialpædagogisk støtte.
- Herudover kan der være en række valgfrie ydelser, som botilbuddet kan stille til rådighed mod betaling, hvilket f.eks. kan være kost, tøjvask (hvis disse ikke er integrerede ydelser) og rengøring
Egenbetaling for selve opholdet kan efter en konkret vurdering nedsættes, hvis:
- Du bevarer din nuværende bolig under det midlertidige ophold, skal du som udgangspunkt ikke betale for selve opholdet. Du skal dog betale for andre ting, herunder f.eks. kost.
- Du ikke har en indtægt, skal du som udgangspunkt ikke betale for selve opholdet. Du skal dog betale for andre ting, herunder f.eks. kost.
- Der som led i en efterbehandling og forberedelse til egen bolig fastsættes betaling for selve opholdet, således at du får mulighed for at spare op til anden bolig.
Hvad, du skal betale for det midlertidige ophold, vil ske ud fra en konkret og individuel vurdering af din indtægt og faste nødvendige udgifter samt oplysninger fra botilbuddet om boligens husleje, el, varme mv.
Egenbetaling i længerevarende botilbud
Ophold i § 108- boliger (serviceloven):
Du vil blive opkrævet egenbetaling for opholdet. Din egenbetaling for det længerevarende botilbud bliver fastsat efter boligens omkostninger og på grundlag af din indtægt. Herudover kan der være en række valgfrie ydelser, som botilbuddet kan stille til rådighed mod betaling, f.eks. kostpakke.
Ophold i § 105-boliger (almenboligloven):
Du er lejer i din egen bolig og betaler leje mv. til boligselskabet i overensstemmelse med den lejekontrakt, som gælder dig og boligselskabet. Huslejens størrelse er derfor ikke bestemt af dine omkostninger og indtægt. Herudover kan der være en række valgfrie ydelser, som botilbuddet kan stille til rådighed mod betaling, f.eks. kostpakke.
Hvem får jeg støtten fra?
Randers Kommune vil som udgangspunkt tilbyde dig kommunens egne tilbud, hvis disse opfylder dine behov. Men du kan også blive bevilget et midlertidigt eller længerevarende ophold i botilbud i andre kommuner samt regionale og private tilbud. Du vil kun blive tilbudt et botilbud, der er godkendt af Socialtilsynet og registreret på Tilbudsportalen.
Frit boligvalg
Midlertidige botilbud
Du kan ønske et konkret midlertidigt botilbud, men reglerne om frit boligvalg gælder ikke, når du er bevilget et midlertidigt botilbud. Kommunen er forpligtet til altid at inddrage dig i beslutningen om, hvilket botilbud du skal tilbydes, men du har altså ikke krav på at få et andet botilbud end det, vi tilbyder dig.
Længerevarende botilbud
Hvis du bliver tilbudt et længerevarende botilbud, har du ret til frit at vælge botilbuddet. En sagsbehandler fra Myndighed Handicap/Myndighed Psykiatri/Myndighed Socialt Udsatte vil vejlede dig herom.
Frit valg er dog begrænset af en række betingelser:
- At det botilbud, du ønsker dig, faktisk er egnet til at tilgodese dit behov.
- At det tilbud, du ønsker dig, er registreret på Tilbudsportalen og godkendt af Socialtilsynet.
- At det tilbud, du ønsker dig, ikke er væsentligt dyrere end det tilbud, som vi har peget på.
Hvis du vælger et tilbud i en anden kommune, skal denne kommune også foretage en vurdering af, om du er berettiget til et længerevarende botilbud. Det betyder, at både Randers Kommune og din nye opholdskommune, dvs. den kommune, hvor din nye bolig ligger, skal vurdere, at du opfylder betingelserne for et længerevarende botilbud.
Ny handlekommune efter serviceloven ved flytning efter frit valg
Hvis du flytter efter reglerne om frit valg, så vil du opleve et skift af handlekommune efter serviceloven. Det betyder, at det ikke længere er Randers Kommune, der skal vurdere hvilken hjælp og støtte, som du kan modtage efter serviceloven. Du skal i stedet henvende dig til den kommune (også kaldet opholdskommune), hvor du er flyttet til. Det vil så være op til denne kommune at vurdere, hvilken hjælp og støtte du kan modtage efter serviceloven. Du vil derfor også kunne opleve ændringer i din støtte, da der f.eks. vil være forskel på kommunernes serviceniveau.
Hvordan behandler Randers Kommune min ansøgning?
Når vi modtager din ansøgning, vil en sagsbehandler fra Myndighed Handicap/Myndighed Psykiatri/Myndighed Socialt Udsatte indgå i et samarbejde med dig, og hvis du ønsker det eventuelt også dine pårørende om at få afklaret, hvilke behov du har brug for støtte til, og hvilken indsats, der kan støtte dig til at mestre dit liv mest muligt.
En sagsbehandler fra Myndighed Handicap/Myndighed Psykiatri/Myndighed Socialt Udsatte vil ofte have brug for, at du hjælper til med at finde de nødvendige oplysninger frem. Der kan ofte være brug for at indhente oplysninger fra de tilbud, som du i dag modtager på socialområdet eller andre forvaltninger i Randers Kommune fx sundheds- eller omsorgsområdet. Derudover kan vi også have brug for at få oplysninger fra andre relevante parter som eksempelvis din læge, skole, sygehus og lignende. Det vil indgå i vores sagsbehandling, om dit behov eventuelt kan tilgodese i egen bolig med støtte efter servicelovens § 85 fra et af kommunens mestreringsvejlederteams.
På baggrund af de forskellige oplysninger, vil Randers Kommune lave en konkret og individuel vurdering af, om du kan bevilges et midlertidigt eller længerevarende botilbud, eller dit behov for støtte kan kompenseres på anden måde.
Hvis dit behov kan imødekommes med støtte i eget hjem, så vil vi altid pege på denne støtte fremfor et midlertidigt eller længerevarende ophold i en boform. Det gør vi, så du kan forblive i dit nærmiljø, og fordi et ophold i en boform ville være af mere indgribende karakter, som ikke står mål med dit behov for støtte.
Du skal være opmærksom på, at du har mulighed for at få vejledning, hvis du ikke bliver bevilget det tilbud, som du har søgt om.
Hvis du opfylder betingelserne og kan tilbydes et midlertidigt eller længerevarende botilbud, så vil du samtidig blive tilbudt en handleplan efter servicelovens § 141. En sagsbehandler fra Myndighed Handicap/Myndighed Psykiatri/Myndighed Socialt Udsatte laver handleplanen i samarbejde med dig. Handleplanen indeholder en plan for din hjælp med konkrete mål og aftaler, som vi i fællesskab løbende følger op på.
Hvornår kan jeg forvente svar på min ansøgning/henvendelse?
Byrådet i Randers Kommune har fastsat en sagsbehandlingsfrist på op til 8 uger for ansøgninger om midlertidige og længerevarende botilbud.
Hvordan følges der op på, at den støtte, som jeg får, fortsat passer til mine behov?
Vi skal i følge servicelovens § 148, stk. 2 løbende følge den enkelte sag for at sikre os, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Vi skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp.
Når du modtager hjælp, har du pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for din hjælp. Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 11, stk.2.
Midlertidigt botilbud
Der kan ikke sættes en bestemt tidsmæssig grænse for, hvor længe du kan opholde dig på et botilbud efter servicelovens § 107. Det afgørende for opholdets varighed er, at formålet med opholdet er opfyldt, eller der er grundlag for at fastslå, at du har et behov for et længerevarende botilbud.
Randers Kommune laver løbende opfølgning på din handleplan jfr. § 141 i serviceloven. Opfølgningen sker mindst en gang årligt. Opfølgningen kan ske på et fysisk møde, over telefonen eller online.
Opfølgning kan desuden ske ved, at dit botilbud konstaterer ændringer af væsentlig karakter i din udvikling. I disse situationer har botilbuddet pligt til at kontakte din sagsbehandler fra Myndighed Handicap/Myndighed Psykiatri/Myndighed Særlig Social Indsats med henblik på en opfølgning.
I forbindelse med opfølgning vil din sagsbehandler fra Myndighed Handicap/Myndighed Psykiatri/Myndighed Socialt Udsatte ved hjælp af handleplanen og status fra botilbuddet vurdere på effekten af indsatsen, og om indsatsen har haft den forventede betydning for din udvikling. Opfølgning kan derfor føre til ændringer i omfanget af din støtte, at du visiteres til et andet konkret midlertidigt eller længerevarende botilbud, der bedre kan imødekomme dine behov. Et ophør vil blive aktuelt, hvis formålet med indsatsen er opnået, eller at en anden form for støtte bedre kan tilgodese dit behov eksempelvis støtte i egen bolig. Du vil modtage en afgørelse med klagevejledning, hvis der sker ændringer i omfang, tilbud eller ophør.
Længerevarende botilbud
Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for det længerevarende botilbud.
Randers Kommune laver løbende opfølgning på din handleplan jfr. § 141 i serviceloven. Opfølgningen sker mindst en gang årligt. Opfølgningen kan ske på et fysisk møde, over telefonen eller online.
Opfølgning kan desuden ske ved, at dit botilbud konstaterer ændringer af væsentlig karakter i din udvikling. I disse situationer har botilbuddet pligt til at kontakte din sagsbehandler fra Myndighed Handicap/Myndighed Psykiatri/Myndighed Socialt Udsatte med henblik på en opfølgning.
I forbindelse med opfølgning vil din sagsbehandler fra Myndighed Handicap/Myndighed Psykiatri/Myndighed Socialt Udsatte ved hjælp af handleplanen og status fra botilbuddet vurdere på effekten af indsatsen, og om indsatsen har haft den forventede betydning for din udvikling. Opfølgning kan derfor føre til ændringer i omfanget af din støtte, at du visiteres til et andet længerevarende botilbud, der bedre kan imødekomme dine behov. Et ophør vil blive aktuelt, hvis formålet med indsatsen er opnået, eller at en anden form for støtte bedre kan tilgodese dit behov. Du vil modtage en afgørelse med klagevejledning, hvis der sker ændringer i omfang, tilbud eller ophør.
Særligt vedrørende længerevarende botilbud målrettet personer under 35 år
Fra 1. januar 2020 kan et længerevarende botilbud målrettes til personer under 35 år, hvilket skal understøtte muligheden for at leve et ungdomsliv, jf. servicelovens § 108 a. Der indsættes en tilsvarende bestemmelse i almenboligloven. Det betyder samtidig også, at du skal fraflytte boligen, når du fylder 35 år.
Din sagsbehandler fra Myndighed Handicap/Myndighed Psykiatri/Myndighed Socialt Udsatte vil derfor i god tid inden du fylder 35 år indgå i et samarbejde med dig omkring dit fremtidige støttebehov, herunder ophold i et andet botilbud. Du vil modtage en afgørelse om dit fremtidige støttebehov senest 3 måneder før du fylder 35 år.
Din sagsbehandler fra Myndighed Handicap/Myndighed Psykiatri/Myndighed Socialt Udsatte skal senest 6 måneder før du fylder 35 år, varsle dig om fraflytningen. Det gælder dog ikke, hvis du har tilkendegivet at ville fraflytte inden dit fyldte 35 år.
Lovgrundlag
Servicelovens § 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
(Støtte efter § 85 ydes i midlertidige og længerevarende botilbud oprettet efter servicelovens § 108 eller almenboliglovens § 105)
Servicelovens §107. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold
- til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og
- til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.
Uddrag af Servicelovens § 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.
Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.
Stk.3-7...
Ordforklaringer
Ankestyrelsens praksis
Ankestyrelsen træffer nogle afgørelser i sager, som de offentliggør, hvis de vurderer sagen er generel eller principiel. Disse afgørelser er bindende og sætter dermed en rettesnor for, hvordan kommuner efterfølgende skal behandle lignende sager.
At mestre eller opnå mestring i eget liv mest muligt
Det betyder, at du bliver bedre til at klare forskellige situationer eller udfordringer, som opstår i dit liv. Det kan f.eks. være, at du bliver bedre til at klare praktiske opgaver i dit hjem, eller du får bedre fod på at transportere dig rundt. Det betyder ikke, at man bliver god til alting, men at man så vidt muligt bliver bedre til flere ting. Det kan derfor også variere fra person til person.
Fraflytningskommune
Den kommune, du flytter fra.
Funktionsniveau/funktionsnedsættelse
Det siger noget om din evne til at mestre dine fysiske eller psykiske udfordringer samt særlige sociale problemer, og hvordan de påvirker/begrænser dit hverdagsliv. Det kan f.eks. dreje sig om, at du kan have svært ved at skabe og fastholde relationer til andre, svært ved at gå i gang med opgaver og gennemføre dem eller strukturere din hverdag og aktiviteter eller færdes selvstændigt mm.
Handlekommune
Den kommune, der er ansvarlig for at behandle din ansøgning.
Helhedsorienteret indsats
En indsats, som tager udgangspunkt i hele din situation og behov, og som tænker de forskellige indsatser, som du får, sammen.
Opholdskommune
Den kommune, du opholder dig i.
Rehabilitering og recovery
Rehabilitering er den professionelle indsats, som medarbejdere i Randers Kommune kan tilbyde for at understøtte din recovery-proces. Recovery vedrører din unikke proces i retningen af at ”komme dig” helt eller delvist ovenpå et alkohol- eller stofmisbrug, psykisk sygdom mv.
Skøn
Der er mange bestemmelser i lovgivningen, hvor resultatet ikke kan læses direkte ud af loven. Derfor skal din sagsbehandler lave en vurdering af, om din situation giver dig ret til den støtte, som du har søgt om. Som en del af vurderingen vil din sagsbehandler lave en afvejning af, hvilke forhold, som skal indgå i vurderingen af din situation, og hvilke der skal lægges mest vægt på.