Fysisk aktivitet og selvvurderet helbred

Formålet med studiet var i første omgang at beskrive niveauet af fysisk aktivitet og selvvurderet helbred blandt 30-49-årige borgere. Derudover vil studiet undersøge, om der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og selvvurderet helbred.

Med udgangspunkt i resultaterne vil studiet diskutere, hvilke sundhedsfremmende interventioner, der på bedst mulig måde kan øge det fysiske aktivitetsniveau blandt målgruppen.

Forud for projektet har de en hypotese om, at Randers-borgerne i "Tjek dit helbred" afviger fra deltagerne i Sundhedsprofilen for Region Midtjylland "Hvordan har du det?" på målene fysisk aktivitet og selvvurderet helbred. Hypotesen begrundes med, at Randers Kommune er en af de kommuner i Region Midtjylland med lavest socioøkonomisk status.

Studiet blev udført som et sammenligneligt tværsnitsstudie. Der blev brugt data fra projekt "Tjek dit helbred" i Randers Kommune og fra den regionale spørgeskemaundersøgelse "Hvordan har du det?" Her er der tale om Region Midtjyllands sundhedsprofil fra 2013. Sundhedsprofiler som denne gennemføres hvert tredje/fjerde år og har til formål at kortlægge borgernes sundhed, trivsel og sygdom.

Herefter blev der anvendt statistiske metoder til at udregne sammenhængen mellem selvvurderet helbred og fysisk aktivitet.

Det fremgår først og fremmest, at deltagere fra "Tjek dit helbred" ikke adskilte sig meget fra hele Regionens befolkning på mål som fysisk aktivitet og selvvurderet helbred. Øvrige deltagerkarakteristika var ligeledes tilsvarende, bortset fra BMI, hvor der i Randers Kommune var en højere andel af overvægtige og meget overvægtige borgere sammenlignet med hele regionen.

Knap 20 procent levede op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om minimum 30 minutters fysisk aktivitet om dagen, og samtidig ønskede hovedparten af deltagerne at være mere fysisk aktive. Omkring 10 procent rapporterede dårligt selvvurderet helbred.

Studiet finder en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og selvvurderet helbred. Risikoen for dårligt selvvurderet helbred var højest blandt personer med et usundt fysisk aktivitetsmønster, lavere for individer med middelsundt fysisk aktivitetsmønster, for så igen at stige en anelse for personer med et sundt fysisk aktivitetsmønster.

Det konkluderes først og fremmest, at niveauet af fysisk aktivitet og selvvurderet helbred ikke adskilte sig væsentlig for de 30-49-årige borgere i Randers Kommune sammenlignet med jævnaldrende fra hele Region Midtjylland. Derfor kunne tidligere nævnte hypotese ikke bekræftes.

Ud fra et folkesundhedsperspektiv ses der potentiale for sundhedsfremmende interventioner over for den her målgruppe. Det konkluderes ud fra, at der kun er få personer, som lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters fysisk aktivitet om dagen. Samtidig ønskede hovedparten at være mere fysisk aktive. Langt størstedelen af deltagerne var tilknyttet arbejdsmarkedet, og derfor blev arbejdspladsen vurderet som en oplagt arena for intervention, hvor der kan tages udgangspunkt i arbejdsfællesskabet.

Man kan spørge sig selv, hvad der mon er årsag til sammenhængen mellem fysisk aktivitet og selvvurderet helbred? Der er endnu ikke noget klart svar, men indenfor forskningen findes der flere mulige forklaringer. Der er her tale om både biologiske, psykologiske og sociale aspekter af fysisk aktivitet.

Nogle forskere argumenterer for, at fysisk aktivitet er årsag til forandringer i forskellige signalstoffer, eksempelvis endorfiner, som kan medføre lykkefølelse. En anden potentiel forklaring er, at fysisk aktivitet har en positiv virkning på flere psykosociale faktorer, herunder øget energi og selvværd. Deltagelse i sport og aktivitetsgrupper kan derudover bidrage til socialt samvær, som kan føre til større glæde i hverdagen.

Den endegyldige forklaring forbliver endnu uvis, men er muligvis en kombination af flere forskellige faktorer. Det er et område, som fortsat kræver mere forskning.