Undersøgelse
Et besøg på tandklinikken fører ofte til en undersøgelse af alle dine tænder. Du bliver også jævnligt indkaldt til undersøgelser.
Undersøgelsen foregår på følgende måde:
- Du bliver bedt om at ligge dig i stolen, som så bliver lagt ned for at vi bedre kan se dine tænder.
- Når vi ser på dine tænder, bruger vi en meget kraftig lampe over dit hoved, for at kunne se tænderne i munden.
- Hvis det skarpe lys generer din øjne, har vi solbriller, som du kan låne.
- Vi har også et lille spejl, som vi kommer ind i din mund, for at kunne se alle dine tænder.
- Vi bruger også en lille pegepind (sonde) til at føle på dine tænder:
- Der kan sommetider komme en lille skrabelyd, når vi gør det.
- Vi bruger en luftpuster til at puste spyt væk fra tanden, så det er nemmere at se tanden. Det kan godt kilde lidt.
- Vi siger ofte en masse tal højt til hinanden. Det er et nummersystem - en slags navn - til hver tand. Du er velkommen til at spørge mere ind undervejs.
- Nogen gange har vi en lille lommelygte, vi lyser med helt inde i munden. Den kan hjælpe os med at finde nogle skjulte huller, som vi ellers ikke ville kunne få øje på.