Cykelparkering

Hvis du er en af de mange cykelglade borgere, så har du mulighed for at parkere cyklen en række forskellige steder i byen.

Du skal selvfølgelig benytte de mange cykelstativer der er opstillet i byen, og du kan finde både gratis og aflåste parkeringsmuligheder.

Busterminalen

Ved busterminalen findes der mange gratis udendørs cykelstativer, men det er også muligt at parkere cyklen tørt og aflåst i cykelhuset. Det aflåste cykelhus har plads til 40 cykler og det koster 300 kr. pr. år at få et nøglekort til cykelhuset. Nøglekortet kan købes online via Randers Cykelbys hjemmeside.

Banegården

Hvis du pendler til og fra arbejde har du mulighed for at parkere din cykel i et af de gratis cykelstativer på banegården, eller du kan vælge at købe et nøglekort til det aflåste parkeringsareal. Den aflåste cykelparkering koster 150 kr. pr. halvår og kan købes på Randers Banegård.