Nedklassificering af veje

Randers Kommune har besluttet at privatisere kommuneveje med begrænset offentlig færdsel.

Nedklassificering af veje betyder i praksis, at en række kommuneveje vil blive ændret til private fællesveje.

  • Vedligeholdelse af vejene overdrages derfor fra kommunen til grundejerne.
  • Vejene kan kun overdrages til grundejerne, hvis de er i god og forsvarlig stand.

I Randers Kommune har nogle veje status af kommuneveje og andre er private fællesveje. Der er ikke taget hensyn til den enkelte vejs betydning for den offentlige færdsel. Da kommunen ikke må gøre forskel, uden at have en saglig grund, skal alle veje med samme betydning for den offentlige færdsel have samme status.

Alle nyere og fremtidige bolig- og industriveje i Randers Kommune anlægges som private fællesveje, medmindre der er gennemkørende trafik på vejen.

Derfor har Byrådet besluttet at nedklassificere alle de kommuneveje, som har meget lille betydning for den offentlige færdsel, uanset hvor i kommunen vejen ligger.

Sagen er midlertidig stillet i bero som følge af kommende ændringer til vejloven. Afgørelser, som er truffet, gælder fortsat.