Vedligeholdelse af veje

Kommunen fører tilsyn med veje og stier, men opdager du fejl og mangler, kan du kontakte os via "Giv os et praj".

Kommunen gennemgår vejene på faste tidspunkter af året, enten til fods eller i bil.

Hvis du som borger opdager fejl og mangler ved vejene, skal du tage kontakt med kommunen. Det kan fx være fejl og mangler som:

  • belægningsskader, huller i asfalten eller ujævne fliser på fortove
  • dæksler og riste, som er i stykker eller ikke fungerer
  • skilte, lys, striber, rabatter, anlæg og/eller andet, som er nedslidt eller ødelagt.

I nogle tilfælde kan det være en grundejerforening eller et vejlaug, som har ansvaret for veje og stier. Det vil kommunen gøre dig opmærksom på, hvis du anmelder fejl og mangler.