Folkeoplysningspolitikken

Formålet med folkeoplysningen er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. Sigtet er at styrke den enkeltes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

Randers Kommune vil sikre at borgerne har mulighed for at engagere sig i en bred vifte af mange forskelligartede idræts-, aktivitets– og undervisningstilbud. Disse muligheder skal være bredt tilgængelige i hele kommunen, så geografien spiller en minimal rolle for borgernes deltagelse.

Gennem faciliteter, tilskud og rådgivning til både nye og etablerede foreninger ønsker kommunen at bakke op om et stærkt foreningsliv, herunder også aftenskoler. Kommunen vil desuden gennem sine tilgængelige kanaler sikre synliggørelsen af disse foreninger og tilbud samt borgernes mulighed for selv at være aktiv gennem brug af natur og faciliteter i kommunen.

Ud over den generelle målsætning, er der identificeret tre aspekter og to grupper, som Randers Kommune ønsker at have særligt fokus på.

• Vi ønsker en befolkning med en sund og aktiv livsstil, og tilstræber derfor at skabe rammer der motiverer den enkelte til at være aktiv.
• Vi ønsker, at befolkningssammensætningen afspejles i folkeoplysningens deltagere. Dette forudsætter at de underrepræsenterede grupper i højere grad inddrages i folkeoplysningen.
• For at styrke fællesskabet i foreningerne ønsker vi, at det sociale aspekt skal være en væsentlig del af det at være aktiv. Det tilstræbes derfor at skabe en kultur, hvor foreningsaktiviteten ikke kun eksisterer i den afgrænsede træningstid, men hvor der er mulighed og motivation for samvær og aktiviteter eksempelvis i forlængelse af dette tidsrum.
• Vi ønsker at gøre en særlig indsats for at fastholde og tiltrække børn og unge for at minimere frafaldet blandt de 13-18-årige.
• De folkeoplysende aktiviteter er ikke mulige uden den gruppe af mennesker, der lægger et frivilligt stykke arbejde i foreningerne. Derfor ønsker vi at påskønne, understøtte og udvikle denne gruppe, og medvirke til, at det er attraktivt at yde en frivillig indsats.

Byrådet afsætter midler til anlæg, lokaler, tilskud til aktiviteter i foreninger og tilskud til undervisning i aftenskoler. Detaljerne i disse rammer fastsættes i samarbejde med repræsentanter for de folkeoplysende organisationer og de selvorganiserede grupper gennem et folkeoplysningsudvalg, og de findes beskrevet i "Randersordningen". I denne er også beskrevet mulighed for driftsaftaler mellem foreninger og Randers Kommune.

Folkeoplysningspolitikken kompletteres af den til enhver tid gældende fritids– og idrætspolitik vedtaget af byrådet i Randers Kommune.

Udviklingspuljen har til formål at støtte projekter, der udvikler aktivitets- og undervisningstilbud gennem nye initiativer og aktiviteter. Udviklingspuljen kan ansøges af både foreninger, aftenskoler og selvorganiserede grupper, og ansøgninger behandles i Folkeoplysningsudvalget.

Folkeoplysningen samarbejder med andre aktører, der enten optræder som udbydere eller aftagere af den service, som foreningerne og aftenskolerne tilbyder.

Folkeoplysningsloven og dermed også politikken har til hensigt at støtte den frie folkeoplysende forening. For at blive godkendt som folkeoplysende forening er der i loven beskrevet en række betingelser, der skal overholdes. Det er disse godkendte foreninger vi støtter i Randers Kommune.

På foreningsområdet findes derudover en række kommercielle aktører og andre, som ikke modtager støtte. Disse aktører er ikke en del af folkeoplysningen, men er med til at sikre et bredere tilbud til kommunens borgere, og vi er derfor åbne for samarbejde.

Folkeoplysningsområdet omfatter foruden aftenskoler også andre aktører bl.a. VUC, bibliotekerne og Folkeuniversitetet. For at udvikle tilbuddet om folkeoplysning og voksenundervisning, ønsker folkeoplysningen dialog med disse aktører. Denne dialog skal sikre at aktørerne kan understøtte hinanden og sammen tilbyde et bredt spektrum af undervisning, og på den måde sikre borgerne i Randers Kommune varierede muligheder for folkeoplysning.

Folkeoplysningsområdet har mange grænseflader og sammenfletninger i forhold til andre kommunale politikker og opgaver. På politisk niveau ønsker vi at samarbejde og skabe samspil mellem de politikområder, hvor det er relevant og giver mening. Det er blandt andet oplagt i forhold til sundhedspolitikken, frivillighedspolitikken, ældrepolitikken, børn og ungepolitikken samt politik for borgere med særlige behov.

På mere praktisk niveau ønsker vi at anerkende og synliggøre de folkeoplysende foreninger som en legitim og kompetent samarbejdspartner for resten af kommunen. Vi ønsker at gøre opmærksom på de ressourcer der ligger i foreningslivet samt de opgaver, der i fællesskab kan løses, således at initiativet til samarbejde kan komme fra begge parter. Vi samarbejder også med hovedorganisationerne samt de lokale paraplyorganisationer.

Ifølge folkeoplysningsloven skal den virksomhed, der kan få tilskud (foreninger, aftenskoler, selvorganiserende grupper), repræsenteres i et brugerudvalg. Gennem Folkeoplysningsudvalget inddrages den folkeoplysende virksomhed i kommunens beslutningsprocesser. Dette indbefatter nu udover de godkendte foreninger også selvorganiserede grupper. Deres interesser varetages af folkeoplysningsudvalgets byrådspolitiske medlemmer.