Sådan styres kommunen
Randers Kommune ledes af byrådet. Den daglige ledelse varetages af borgmesteren, som er udnævnt af byrådet.
Byrådet har under sig økonomiudvalget og en række stående fagudvalg.
Desuden findes der en række andre udvalg, råd og nævn.
Borgmesteren er født formand for økonomiudvalget.
Randers Kommune styres efter de paragraffer, der står i styrelsesvedtægten for kommunen og forretningsordenen for byrådet. De er begge vedtaget af Randers Byråd.
Sådan træffes afgørelser
De fleste afgørelser i Randers træffes af forvaltningen på baggrund af love og retningslinier fra de politiske udvalg og byrådet.
Meget vigtige beslutninger eller beslutninger, der har store konsekvenser for den enkelte borger, træffes dog som regel af de politiske udvalg.
Overordnede spørgsmål har udvalgene ikke kompetence til at træffe afgørelse om, og de sendes til behandling i byrådet.
Konstitueringsaftale
I forlængelse af kommunalvalget den 16. november 2021 er der mellem Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre i Randers
Kommune indgået aftale om konstituering i Randers Byråd med virkning fra 1. januar 2022 og indtil 31. december 2025.
Det konstituerende byrådsmøde blev afholdt den 9. december 2021, hvor Torben Hansen fra Socialdemokratiet blev valgt som borgmester for byrådsperioden fra den 1. januar 2022 til 31. december 2025. Samtidig besatte byrådet en række formands- og udvalgsposter.
Styrelsesvedtægt
Af styrelsesvedtægten fremgår blandt andet kommunens styreform, antallet af medlemmer i byrådet, hvilke udvalg kommunen har nedsat, deres arbejdsopgaver samt hvilke opgaver borgmesteren varetager.
Forretningsorden
Byrådets forretningsorden er vedtaget af byrådet og beskriver blandt andet reglerne for afviklingen af byrådsmøder.