Brevstemme i udlandet
Hvis du opholder dig midlertidigt i udlandet eller på et dansk skib eller havneanlæg, når der er valg, kan du brevstemme derfra.
Ved Europa-Parlamentsvalg kan enhver vælger brevstemme på folkeregistrene på Færøerne og i Grønland samt på danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet (ambassader, konsulater mv.). Du kan se en liste med kontaktoplysninger til danske ambassader og konsulater i udlandet på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Du skal huske at medbringe gyldig legitimation; sundhedskort, kørekort, ID-kort, pas eller lignende.
Der er ingen frist for, hvornår du senest kan brevstemme, hvis du opholder dig i Grønland, på Færøerne, i udlandet eller på danske skibe i udenrigsfart og danske havneanlæg uden for dansk område. Din brevstemme vil dog kun komme i betragtning, hvis den er kommet frem til Randers Kommune, inden afstemningen starter kl. 09.00 på valgdagen. For at være sikker på at din stemme når at komme frem, er det derfor en god idé at brevstemme i så god tid som muligt.
Opholder du dig et af ovennævnte steder, kan du brevstemme fra tre måneder før valgdagen (9. marts 2024).
På danske havneanlæg på dansk område kan der brevstemmes de sidste tre uger før valgdagen i perioden fra den 19. maj 2024 til og med den 6. juni 2024.