Valgkort

Senest fem dage inden valgdagen vil du modtage dit valgkort med posten. På selve valgdagen tager du dit valgkort med til dit afstemningssted.

På dit afstemningssted vil du blive bedt om at aflevere dit valgkort og oplyse din fødselsdato, før du får udleveret en stemmeseddel.

Dit afstemningssted fremgår af valgkortet. Se kommunens afstemningssteder.

På dit valgkort står også et valgbordsnummer. Da Randers Kommune har digitale valglister, kan du dog gå til lige det valgbord, du vil, uanset hvad der er anført herom på dit valgkort.

Hvis du mangler dit valgkort

Hvis du ikke har modtaget dit valgkort senest fem dage inden valgdagen, skal du henvende dig hos Borgerservice, der kan oplyse dig om dit afstemningssted.

Borgerservice
Odinsgade 14
8900 Randers C

Hvis du ikke har dit valgkort på valgdagen, så skal du møde op på dit afstemningssted, hvor du får udstedt et nyt valgkort mod fremvisning af gyldig legitimation. Du kan bruge et sundhedskort, kørekort, pas eller lignede som legitimation. Er du i tvivl om, hvor du skal stemme, kan du ringe på tlf. 8915 1042 eller 8915 1007 og få oplyst, hvilket afstemningssted du tilhører.

Hvis du ønsker at stemme et andet sted

Hvis du har et handicap eller har nedsat førlighed, kan du søge om at afgive stemme på et andet afstemningssted med bedre adgangsforhold end det, du normalt er tilknyttet. Læs hvordan du søger om et andet afstemningssted.