Valgplakater
Regler for ophængning og nedtagning af valgplakater
En valgplakat er en: Valgagitatorisk meddelelse på en vejrbestandig plade, der ikke er større end 0,8 m2, som ønskes opsat af opstillingsberettigede kandidater eller partier.
Randers Kommune anbefaler at valgplakater bliver trykt direkte på en 4-6 mm kanalplade i miljøvenlig materiale uden Phthalat, PVC og Tungmetaller.
Det kræver ikke en tilladelse at ophænge valgplakater. Partiet eller kandidaten skal blot overholde reglerne for ophængningen.
Valgplakater må ophænges i perioden fra kl. 12.00 den fjerde lørdag inden valgdagen og indtil 8 dage efter valget i forbindelse med:
- Folketingsvalg
- Kommunale valg
- Regionale valg
- Valg til Europa-Parlamentet
- Folkeafstemninger
- Andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag (valg til forsamlinger og bestyrelser nedsat på privatretligt grundlag, dvs. en aftale mellem mindst to private parter, er eksempelvis ikke omfattet af reglerne om valgplakater).
Nedtagning af valgplakater skal være afsluttet 8 dage efter valget og senest kl. 24.00.
Strips, snore m.v. som er anvendt i forbindelse med ophængningen, skal fjernes samtidig med valgplakaten.
En ophængt valgplakat skal være forsynet med navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person, der har iværksat valgplakatophængningen.
Oplysninger om juridiske personer skal suppleres med navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer på en fysisk person, der repræsenterer den juridiske person.
Oplysningerne skal anføres på en sådan måde, at de er læselige i hele ophængningsperioden.
Plakater må ophænges på alle kommunale veje og private fællesveje uden for centerringen.
Overskrift skal slettes
Plakater må ophænges på elmaster, vejbelysningsmaster, vejtræer samt hegn som er placeret på kommunalt areal. Valgplakater må kun opsættes i træer uden at skade disse. Forvoldes der skade, vil der blive krævet erstatning.
Herudover er det tilladt at placere valgplakater på indretninger fæstnet i jorden, der har til formål at fremvise valgplakater. Disse skal leve op til de øvrige regler og skal således placeres på offentlig vej i eksempelvis midterrabatter på veje, hvor der må køres under 60 km/t.
- Inden for centerringen. Se kort nedenfor.
- På eller over motorveje, motortrafikveje og disse vejes rampeanlæg.
- I midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign., hvor den tilladte hastighed er over 60 km/t.
- I midterrabatter, rundkørsler, midterøer og lign., hvor den tilladte hastighed midlertidigt er nedsat til 60 km/t. eller derunder.
- På færdselstavler, vejvisningstavler eller lignende vejudstyr med autoriseret afmærkning.
- På højspændingsmaster, transformerstationer, kabelskabe og lignende.
- Nærmere end 0,5 meter fra kørebanekant eller 0,3 m fra cykelstikant målt fra nærmeste kant af valgplakaten.
- Lavere end 2,3 m direkte over fortov eller cykelsti målt fra nederste kant af valgplakaten.
- Højere end 1,5 m under laveste strømførende ledning målt fra øverste kant af valgplakaten.
- Valgplakaten må ikke ophænges således de medføre skader på eller ændringer af vejtræer eller master til vejbelysning, hegn og indretninger til forsyningsvirksomhed.
- Valgplakater må ikke ophænges så de dækker for autoriseret afmærkning, forstyrrer oversigtsforholdene på vejen eller i øvrigt er til fare for trafiksikkerheden.
- Valgplakater må ikke ophænges inden for en afstand af 50 m, før lysregulerede kryds eller fodgængerfelter.
Overskrift skal slettes
Overskrift skal slettes
Valgplakater, som er ophængt i strid med reglerne, skal nedtages inden for 24 timer, efter at vejmyndigheden har udstedt påbud om nedtagning.
Vejmyndigheden kan nedtage valgplakater, som ikke er nedtaget inden for 24 timer, efter at vejmyndigheden har meddelt påbud om nedtagning eller plakaten er ophængt uden for det tilladte tidsrum.
Valgplakater, som udgør en umiddelbar og konkret fare for trafiksikkerheden, kan nedtages straks af vejmyndigheden eller politiet. Vejmyndigheden tager herefter kontakt til ophængeren om at afhente den nedtagne valgplakat.
Valgplakater der ikke er afhentet senest 6 måneder efter valgdatoen, kan destrueres.
Alle nedtagne valgplakater bliver registreret ved de pågældende kandidater. Når valget er overstået og alle kandidater har fjernet deres valgplakater, opgøres det hvor mange udgifter Randers Kommune har haft til nedtagning af valgplakater.
Den samlede udgift divideres ud med antallet af valgplakater som er nedtaget, hvorefter der er en enhedspris pr. nedtaget valgplakat.
Eksempel
Randers Kommune bruger 78 mandetimer á 375 kr. på at nedtage valgplakater, hvilket giver en samlet udgift på 29.250 kr.
Randers Kommune nedtager i alt 389 valgplakater.
Enhedspris pr. nedtaget valgplakat (29.250 kr. / 389 stk.) = 75 kr. pr. valgplakat.
Ophængeren vil sjældent være kendt, hvorfor det ansvarlige parti får faktureret deres andel af udgifterne.
På vejareal
Opsætning af valgplakater og -bannere, der er større end 0,8 m2, kræver tilladelse fra vejmyndighederne efter vejlovens § 80 og privatvejslovens §§ 66.
Valgmateriale på køretøjer og trailere placeret på vejarealet
Valgmateriale på køretøjer og trailere falder udenfor anvendelsesområdet i vejlovgivningen. Såfremt en trailer forsynes med valgagitatorisk materiale eller generel reklamering, er det væsentligt, at traileren benyttes som trailer og parkeres efter de gældende regler og ikke alene bruges som stationær reklamesølje på vejarealet.
På privat ejendom
Valgplakater og -bannere som er placeret på privat ejendom er ikke omfattet af hverken vejloven eller privatvejsloven.
De kan dog være omfattet af færdselslovens § 99, stk. 2-4, hvis:
- de hænges op sammen med eller i forbindelse med autoriseret vejafmærkning.
- de virker vildledende.
- de er til ulempe for færdslen, herunder anbringes således at de tilbagekaster lys fra køretøjerne på vejen.
- de forhindrer oversigtsforhold.
Politiet administrerer færdselslovens § 99.
I forbindelse med et valg er det tilladt at opsætte valgplakater og -bannere i det åbne land, når de står på privat ejendom.
Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens § 84 og § 85 og privatvejslovens §§ 66a-66b for valgplakater på private fællesveje i byer og bymæssige områder.
Reglerne om opsætning af valgmateriale i det åbne land findes i naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 2, nr. 8.