Forbrændingsegnet affald

Forbrændingsegnet affald er affald, som ikke er egnet til genanvendelse.

Affald sorteret som forbrændingsegnet affald må ikke indeholde genanvendeligt pap, papir, plast eller andet genanvendeligt affald.

Hvilke virksomheder gælder det for?

Alle virksomheder og institutioner i Randers Kommune.

Randers Kommune deler forbrændingsegnet affald op i 'Polstrede møbler' og 'Rest efter sortering'.

Polstrede møbler er effekter over 1 meter som f.eks.

  • Gulvtæpper
  • Boksmadrasser
  • Skumgummi
  • Møbler

Rest efter sortering er effekter under 1 meter som f.eks.

  • Aske (koldt og indpakket)
  • Cykeldæk
  • Farvet beskidt flamingo
  • Opfej

Forbrændingsegnet affald er IKKE

  • Affald, der kan genanvendes
  • Affald, der skal specialbehandles
  • Affald uden brændværdi
  • Farligt affald
  • Dagrenovationslignende affald

Hvor skal affaldet afleveres?

Både Polstrede Møbler og Rest efter sortering affaldet kan afleveres på Affaldsterminalen, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ. Mindre mængder Rest efter sorterings-affald, kan afleveres på Randers Kommunes genbrugspladser, såfremt gældende mærkat for erhvervs adgang til genbrugspladserne haves. Dog er der kun adgang i køretøjer med en totalvægt på maks. 3.500 kg.

Det forbrændingsegnede affald skal transporteres af registrerede transportører og sendes til godkendte anlæg.

Særligt for dette affald

Ved forbrænding af affald sker der en energiudnyttelse, hvor der produceres varme og elektricitet. Derved spares fossile brændstoffer (olie, gas og kul).

Affaldsforebyggelse

Produkter med lang holdbarhed giver over et længere forløb mindre affald og dermed også færre udgifter for virksomheden. Produktionsaffald, der sendes til forbrænding, kan eventuelt mindskes ved at lave ændringer i produktionen eller i designet af produktet. Ændrede arbejdsgange og/eller anden teknik kan give mindre spild, hvilket i sidste ende er penge sparet på råvarer og på bortskaffelse af affaldet.