Storparcel på Venusvej 2-12, Havndal, 8970 Havndal
Spændende projektgrund i Havndal. Havndal er en af de skønne landsbyer i den nordlige del af Randers Kommune.
Er du til et aktivt fritidsliv, f.eks. lystfiskeri? Så er Havndal garanteret noget for dig med Randers Fjord og Mariager Fjord lige i nærheden.
Havndal ligger tæt på kommunegrænsen mellem Mariagerfjord og Randers Kommuner - ved landevejen til Hadsund og Aalborg. I Havndal kan du gøre dine indkøb i den lokale brugs, hos slagteren eller bageren. Der er både daginstitutioner og skole i byen. Havndal har ganske enkelt alt det, du skal bruge - plus flere små naturperler, Randers Fjord og Mariager Fjord.
Udstykningen på Venusvej ligger i den sydlige del af Havndal By, øst for Vellinggårdsvej. Området er forbundet internt med et stinet, der giver let adgang til bebyggelsens fællesområder.
Ejendommen udbydes til salg efter Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 396 om Offentlig udbud af Kommunens faste ejendomme. Ejendommen sælges i den stand, hvori den er og forefindes og som beset af køber, uden ansvar af nogen art for sælger, således at ejendommen sælges med fuld ansvarsfraskrivelse.
Sælger forbeholder sig retten til at vælge mellem de indkomne bud eller til at forkaste dem alle.
Tilbudsformular med bilag er vedhæftet på denne side.
Ejendommen har været udbudt ved offentligt udbud. Da ejendommen ikke blev solgt ved budrunde, udbydes ejendommen nu i almindeligt frit salg.
Hvis du vil høre mere om salg af ejendommen, er du velkommen til at kontakte: