Nyhedsbrev 1 - 06.02.2024

Fra midnat 1. februar 2024 gik ansvaret for at afværge en alvorlig miljøskade i forbindelse med jordskredet ved Nordic Waste fra Miljøstyrelsen og tilbage til Randers Kommune. Det skyldes, at der ikke kunne opnås sikkerhed i konkursboet efter Nordic Waste, og så er reglerne sådan, at det udløser, at myndighedsansvaret går tilbage til Randers Kommune efter Miljøbeskyttelsesloven. Randers Kommune fortsætter indsatsen. Der kommer samtidig et økonomisk bidrag til at fortsætte akutfasen. Selvom myndighedsopgaven er gået tilbage til Randers Kommune, vil Miljøstyrelsen fortsat deltage i indsatsen. Borgmester, Torben Hansen, vil løbende drøfte relevante handlinger med byrådet i Randers Kommune.

Jordskredet

Meget tyder på at afværgeindsatsen med at grave jord væk er gået godt. Jordskredet bevæger sig nu meget langsomt. Det betyder, at Randers Kommune er stoppet med at køre jord fra både nord- og sydside. Der køres ikke med jord i uge 6. Der bliver holdt nøje øje med jordens bevægelser, og der flyves med drone to gange om ugen. Vi beholder desuden alle maskiner på pladsen, hvis det mod forventning skulle blive nødvendigt at køre med jord igen.  

Overfladevand og -bassiner

Randers Kommune har etableret flere regnvands- og opbevaringsbassiner til forurenet overfladevand fra jordskredet. Det skyldes at der er så store mængder regn og tø-vand, at det har været nødvendigt at udvide kapaciteten. Der er p.t. etableret regnvandsbassiner overfor Nordic Waste på Gl. Århusvej. Der er også fyldt vand i et bassin længere mod nord ad Gl. Århusvej og senest har Randers Kommune i samarbejde med Vandmiljø Randers fået etableret et opbevaringsbassin på Danish Crown Vej i Sdr. Borup. Et lignende bassin er undervejs på Frederiksdalvej.

Randers Kommune er obs på, at der hvor bassinerne ligger, kan der trænge forurenet vand ned i jorden. Der vil selvfølgelig blive ryddet op efter spildevandsbassinerne, sådan at evt. forurening bliver fjernet.

Der er samtidigt sat et mobilt renseanlæg op ved Nordic Waste, der for-renser vandet både for at neutralisere, at pH-værdien er meget høj, og for at fjerne så mange tungmetaller som muligt, inden vandet bliver fragtet til Randers Centralrenseanlæg, hvor det bliver renset og kontrolleret.

Det lokale renseanlæg blev startet lørdag 3. februar. Det skal bruge et par dage på at blive kalibreret. Dermed vil nogle af regnvandsbassinerne ved Nordic Waste ikke længere være med forurenet vand, men i stedet blive lavet om til bassin for renset vand.  

PFAS i overfladevandet fra Nordic Waste

Der har den forgangne uge i medierne været mange artikler om, at der er fundet PFAS i overfladevandet fra Nordic Waste. Det er korrekt. For øjeblikket er prøverne ved at blive analyseret nærmere. Analyserne bliver lagt på kommunens hjemmeside. Niveauet er sådan, at vandet kan bringes til renseanlægget i Randers.

Da der er fundet PFAS i overfladevandet, tester Randers Kommune nu også jorden for PFAS. Her viser de foreløbige resultater, at der ikke er PFAS i jorden over de gældende grænseværdier.

Vi kender ikke årsagen til PFAS i overfladevandet. PFAS er generelt et problem i hele samfundet, og man finder det desværre mange steder.

De største udfordringer med forurening i overfladevandet fra Nordic Waste er tungmetaller og en høj pH-værdi.

Ålling Å

Kommunen fortsætter arbejdet med at beskytte Alling Å. Efter at selve jordskredet er kommet mere i ro, er der fuldt fokus på at kunne holde overfladevand og å-vand adskilt. Det rene å-vand bliver pumpet gennem rør fra syd for jordskredet. Og overfladevandet styres i bassiner.

Løsningen her nedenfor er midlertidig:

1. Alling Å bliver stoppet med en dæmning syd for Nordic Waste. Her har vi skabt et ca. 72.000 kubikmeter stort ”bassin” hvor det rene å-vand løber hen.
   
   
2. For enden af å-vandsbassinet har vi placeret en række pumper, der med en kapacitet på op til 6000 liter/sekund pumper det rene å-vand i rør op over bakken og forbi skadeskedet for så at møde åen igen nord for skadestedet. (se den orange linje på tegning nedenfor).
   
   
3. Vi er nu i gang med at udvide distancen, som å-vandet skal pumpes, så det rene å-vand først møder det naturlige å-forløb ved E45 – og ikke som lige nu ved Ølst By (se den grønne linje). Det betyder, at rørledningen forlænges fra 450 meter til godt 1,2 kilometer.
   
   
4. Når det sner og regner, betyder det store mængder af overfladevand, der er løbet over jorden inde på Nordic Waste og derfor skal renses. Det vand må ikke komme i Alling Å. Derfor samler vi overfladevand i rensebassiner helt tæt på og nord for virksomheden i bassiner. Vi går nu også i gang med at rense overfladevandet lokalt, så det centrale renseanlæg kan håndtere større mængder end nu. Fra bassinerne skal vandet nemlig bringes til det normale spildevandsbassin. Spildevandsbassinerne er midlertidige og der vil blive ryddet op efter dem, når de ikke længere skal bruges.
   
   
5. Næste tilføjelse til rensebassinerne bliver nye store bassiner helt ude ved E45. Det første bassin (på denne side af E45) er til overfladevand – det tager vi kun i brug, hvis det bliver nødvendigt efter f.eks. et kraftigt eller længerevarende regnvejr. I forbindelse med etablering af bassinet, laver vi som ekstra sikkerhed en vold langs med dele af Ølst By. Det sker for at kunne holde vandet tilbage og beskytte byen mod vand.
   
   
6. På den anden side af E45 har vi planer om at lave en dæmning og et bassin. Her skal det rene å-vand fra rørene havne. Og vi skal bruge bassinet til at sikre, at hvis der er sand i vandet, så kan det falde til bunds inden å-vandet fortsætter i det naturlige å-forløb.

Samlet betyder det, at vi tror på at vi kan fastholde en god beskyttelse af Alling Å også i den kommende tid også selvom der eventuelt kommer meget regn.