Beboerklagenævn
Beboerklagenævnet træffer afgørelse i tvister mellem parterne i alment boligbyggeri. Både lejere og udlejere (boligforeninger) kan indbringe sager.
Et beboerklagenævn er en domstolslignende administrativ myndighed, der træffer afgørelser i tvister (uenigheder) mellem lejere og udlejere i almene udlejningsejendomme.
Beboerklagenævnet er selvstændigt i forhold til Randers Kommune.
Send sag til beboerklagenævnet
Når du indbringer en sag for beboerklagenævnet, skal det ske skriftligt. Sagen skal sendes sendes via digital post, e-mail eller brev.
Du skal betale for at indbringe en sag for beboerklagenævnet.
Sådan gør du:
- Digital post: Log ind på borger.dk eller virk.dk, klik på 'Digital post' og derefter 'Skriv ny besked'. Modtageren skal være Randers Kommune og kategorien skal være Huslejenævnet.
- E-mail: Send klagen via mail til beboerklagenaevnet@randers.dk.
- Brev: Klager via brev skal stiles til beboerklagenævnet, Laksetorvet 1, 8900 Randers C.
Vi vil skrive til dig digitalt, medmindre du er fritaget for at modtage digital post fra det offentlige.
Du bedes præcist angive, hvad du vil klage over.
Der er ingen bestemte krav til, hvordan en klage skal udformes, men det er vigtigt, at du vedlægger sagens nødvendige dokumenter, herunder lejekontrakten. Dog bør du ikke sende originale dokumenter, da Randers Kommune får indscannet posten eksternt, og originalen således vil gå tabt.