Fakta om Randers Kommune

Med et indbyggertal på omkring 100.000 og et areal på 748 kvadratkilometer er Randers Kommune blandt landets største kommuner.

Randers Kommune blev dannet af Purhus, Nørhald og Randers kommuner, den vestlige del af Sønderhald, størsteparten af Langå Kommune samt Havndalområdet fra Mariager Kommune den 1. januar 2007. Altså en gammel købstadskommune - og lokalt handelscentrum - og flere typiske landkommuner.

Randers Kommune ligger lunt placeret i det østjyske smørhul og grænser på flere sider ud til vand med en samlet kystlinje på godt 70 km mod Mariager Fjord, Kattegat og Randers Fjord.

Kommunen er begunstiget af en smuk og varieret natur. Små, snoede veje fører én gennem skove og plantager, fjord- og engområder, forbi bølgende marker og græssende køer, ned ad bakke og op på et højdedrag med betagende udsigter over landskabet og fjorden. Her er stille søer og rislende bække, og Gudenåen, som er Danmarks eneste flod, løber sine sidste kilometer gennem kommunen inden udmundingen i Randers Fjord.

Randers har i mange år været en by i udvikling. Det lavede Dansk Syncron-Film A/S en 20 minutter lang film om i 1969.

I 1969 lavede firmaet Dansk Syncron-Film A/S en ca. 20 minutter lang film om industribyen Randers med titlen "Randers - en by i fremdrift". Formålet var, at filmen skulle fortælle om byens mange kvaliteter og dermed trække både nye borgere og erhvervsliv til byen.

Se et uddrag af filmen her.

Randers by opstod, hvor Gudenåen flyder sammen med Randers Fjord, og hvor det var lettest at passere åen i nord-sydlig retning.

Der kendes ikke et præcist årstal for byens grundlæggelse, men omkring 1080 var der møntsted i Randers, hvorfor byen allerede på det tidspunkt har været en kendt handelsplads.

Handlen og håndværket tiltrak kirkelige institutioner. Omkring 1100 opførtes Vor Frue Kloster, der lå nord for det nuværende Rådhustorv. Senere kom flere klostre og kirker til. Det mest imponerende var Gråbrødreklostret, der lå, hvor man i dag finder Slotscentret. Senere kom Helligåndshuset og Sct. Mortens Kirke til.

Gråbrødreklostret, der efter reformationen blev overtaget af kronen og skiftede navn til slottet Dronningborg, blev revet ned i 1700-tallet.

Efter en stilstandsperiode i 1500-tallet blomstrede byen på ny op omkring 1600. Rige købmænd byggede statelige gårde, hvoraf flere stadig ses i byen i bl.a. Brødregade og Storegade.

I anden halvdel af 1700-tallet oplevedes en tilsvarende vækst i byen, hvor flere imponerende bygninger kom til, herunder Rådhuset i 1778, Svaneapoteket i 1802 og Tøjhuset på Udbyhøjvej omkring 1805.

Bybilledet ændredes voldsomt i det 19. århundrede med nye, store fabriksanlæg, bl.a. togfabrikken Scandia fra 1862. Med en placering ved den jyske længdebane, et par lokalbaner med udgangspunkt i byen samt en velfungerende havn havde Randers en god beliggenhed.

Rundt om byen strakte en kæde af parker og grønne anlæg sig som både åndehul og grænse for byen. Men med en voldsom vækst, især efter 1945, blev disse grænser sprængt med anlæggelsen af nye kvarterer.

I 1970 skete kommunesammenlægningen, hvor de store forstæder syd, øst og vest for byen blev inddraget i storkommunen.

1. januar 2007 blev den nye Randers Kommune dannet af den gamle Randers Kommune, de tidligere Purhus og Nørhald Kommuner, den vestlige del af den tidligere Sønderhald Kommune, store dele af den tidligere Langå Kommune og Havndal-området af den tidligere Mariager Kommune.

I forbindelse med kommunesammenlægningen valgte byrådet, at Randers Kommunes gamle byvåben skulle være byvåben i den nye kommune.

Samtidig besluttedes det også, at der skulle laves en nutidig version af byvåbnet egnet til digitalt brug. Der er derfor med det gamle byvåben som forlæg lavet et nyt logo/mærke, som Randers Kommune bruger i sin kommunikation.

Mærket er varemærkebeskyttet.

Byvåbnet ser sådan ud:

Logoet/mærket ser sådan ud: