Jord fra sydsiden af jordskred køres nu væk

Enkelte jordprøver fra sydsiden af jordskredet ved Nordic Waste viser et meget forhøjet indhold af tunge oliearter

Der er dermed tale om forurenet jord, som ikke må være i området.

"Vi har hidtil kørt jord fra sydsiden rundt inde på pladsen. I dag har vi skabt mulighed for at køre væk fra sydsiden via lastbiler i stedet for. Det er klart at forurenet jord skal køres væk," siger Jesper Kaas Schmidt, kommunaldirektør i Randers Kommune.

Jorden køres til oplagring for at blive nøjere kontrolleret for indhold inden det bliver bortskaffet til godkendt modtager.

"Situationen er ganske rolig. Vi har konstateret forureningen og kører jorden væk," siger Jesper Kaas Schmidt.

Randers Kommune kan ikke på nuværende tidspunkt sige, om forureningen stammer fra nuværende virksomhed eller tidligere virksomhed på området, og det kan heller ikke på nuværende tidspunkt siges, om det er punktvis forurening eller ej.

Alle jordprøver lægges på kommunens hjemmeside.

Kontakt

Seneste nyheder om Nordic Waste

Nyheder