Landevejen afspærres da situationen på Nordic Waste er forværret
Landevejen (rute 180) fra byskiltet i Ølst syd til Erslevvej afspærres. Det skyldes at det er nødvendigt at skabe mest mulig arbejdsplads til det pågående arbejde for at håndtere jordskred ved Nordic Waste og samtidig skabe trafiksikkerhed i området.
Vejarealet skal bruges til at kunne køre olie til gravkøer, servicere maskiner og kunne komme hurtigt rundt for at håndtere situationen på Nordic Waste.
Randers Kommune er til stede på Nordic Waste, hvor situationen er forværret. Det skyldes, at der er opstået risiko for at højere liggende jordområder også begynder at skride.
I første omgang søges situationen løst på Nordic Waste, men der er en risiko for at en løsning med etablering af en ekstra dæmning, ikke kan holde.
"Det er alvorligt. Og for at sikre Allingå har vi valgt at sætte gang i en rørlægning af åen for at beskytte den bedst muligt. Det er ikke ideelt, men det muliges kunst," siger Jens Heslop, direktør i Udvikling, Miljø og Teknik i Randers Kommune, som er miljømyndighed på sagen.
Politiafspærringen er effektueret fra lørdag kl. 15.45 og indtil videre