Randers Kommune har anmeldt krav i DSH Recycling A/S
Kravet lyder på 120 mio. kr. stigende.
Det betyder, at kommunen for nu gør krav om 120 mio. kr. og at kravet vil blive større. Der er i dag møde i skifteretten i Randers. Kravet er også stadig anmeldt i Nordic Waste under konkurs, så det samme krav er nu anmeldt hos begge virksomheder.
"Det er en rigtig god og vigtig udmelding, som vi er glade for i Randers Kommune. Det er et hævdvundet princip i dansk lovgivning, at forureneren betaler, og nu får vi flere strenge at spille på, så vi kan få vores penge tilbage," siger borgmester, Torben Hansen.