Natur og Miljø
Miljø, Natur og Landbrug arbejder med myndighedsopgaver indenfor forurening fra virksomheder, vandløb, natur, vandforsyning, spildevand og klima, jordforurening og landbrug.
Miljø, Natur og Landbrugs hovedopgaver er:
- Spildevandsplanlægning og vurderinger af udledninger af spildevand til overfladevand og grundvand.
- Vurdering af jordforurening i forhold til grundvand og anvendelsen af arealer. Der udføres områdeklassificering.
- Vandforsyning og beskyttelse af grundvand. Der føres tilsyn med vandkvaliteten og vandværker. Der foretages risikovurdering af forureningskilder samt vandforsynings- og indsatsplanlægning.
- Behandling af ansøgninger om tilladelse til gravning af sand, sten, grus og ler.
- Opgaver inden for naturbeskyttelsesloven; bygge- og beskyttelseslinjer, beskyttet natur, beskyttede arter, vurderinger af miljøgodkendelser, offentlighedens adgang til naturen, dambrug, Randers Fjord, habitatområder, vandløbsregulering og -restaurering, tilsyn og kontrol med vandløb, bræmmer, vandhuller, søer og naturvejledning.