Langå Egeskov - et levende guldaldermaleri

Startkoordinater i Google Maps: 56.386065, 9.899069

I Langå Egeskov finder du et særegent, kroget skovbillede, som vi kender det fra guldaldermalerne. En kreaturbidt egeskov fra jordfællesskabets dage i årene før år 1800, hvor Langåbøndernes dyr om sommeren var på græs i den fælles græsgang i Langå Egeskov. Den gamle, bevoksede "udmark" er på 17 hektar. Ejet siden 1992 af Naturfonden under Danmarks Naturfredningsforening - og en af de få skove i Danmark med ret til kreaturgræsning som i gamle dage.

Langå Egeskov består af tre skønne områder: Den 200 år gamle egeskov, en ny egeskovsbevoksning på 5 hektar i den nordlige ende og en og en bred, blomstrende engstrækning langs Gudenåen. Den gamle egeskov med sine tykke, krumme stammer er et unikt eksempel på gammel egeskov i Danmark.

Egeskoven er med sine op mod en meter tykke, krumme og lavstammede træer et unikt eksempel på gammel egeskov i Danmark.

Træerne har ofte tætte samlinger af små grene, såkaldte vanris, og mange af dem er angrebet af svampe. De gamle egetræer er vært for et utal af insekter, smådyr, mosser og laver. Også hulrugende fugle finder yngleplads i de mere eller mindre udgåede træer.

Efter at Naturfonden købte arealerne, afskovede fonden fem hektar graner nord for egeskoven. Det gav plads til selvsåede ege, ahorn og fuglekirsebær sammen med røn, hyld og andre buske. Fonden supplerede med plantning og såning af ege og agern fra den gamle skov.

Fra skovbrynet og ned mod Gudenå ejer fonden et engareal på ca. 3,5 hektar, der skaber en flot overgang mellem skoven og åen - og giver udsigt til den tidligere ejer af egeskoven; Løjstrup Hovedgård. Den gamle Pramdragersti mellem Randers og Silkeborg løber langs skovbrynet.

Der er fri adgang til fods også uden for stier og på alle tider af døgnet. Hunde skal føres i snor, og det er ikke tilladt at campere.

Fra P-pladsen for enden af Skovlystvej fører en sti hen over engen til den gamle egeskov, hvor den deler sig. Til venstre kommer man forbi den nye egeskov langs med den gamle skovs bryn. For enden går man til højre ad Pramdragerstien, der løber mellem skovbrynet og engen.

Hvis man går til højre, hvor stien deler sig, er man straks inde i den gamle egeskov. Her er ikke markerede stiforløb. Man kan vælge at gå frem mod det åbne engareal midt i skoven eller man kan gå langs skovbrynet mod skovens nordøstlige hjørne langs Pramdragerstien og siden følge stien mellem den nye og gamle egeskov tilbage til P-plads.

Skoven er ikke så stor, at der er fare for at fare vild!

Den lille bynære skovs fugleliv er kendetegnet ved at have de mest almindelige fugle, der også forekommer i haver. Bogfinke, musvit, havesanger, solsort, mens også skovfugle er spætmejse, løvsanger, gransanger, tornsanger og rødstjert.

I skoven findes også grønspætte og stor flagspætte. Af sommerfugle nældens takvinge, skovrandøje og guldhale.

Det er egeskovens historie som græsningsskov, der fortælles i Langå Egeskov.

Skoven nævnes første gang i en markbog fra 1688. I 1700 og 1800-tallet har de lokale bønders kreaturer gået på græs i skoven. Og Langå Egeskov har dengang sikkert været en lysåben skov med få høje egetræer og spredt opvækst af buske som hassel, tjørn og abild.

Da skovfredningen kom i 1805, skulle bønderne holde deres husdyr ude af skoven, men i Langå Egeskov fik bønderne af skovmyndighederne tilladelse til fortsat at lade kreaturer gå i skoven.

Deres afbid i træer og knopper har skabt den unikke skov, som ses i dag.

Besøg Langå Egeskovs hjemmeside hos Danmarks Naturfond.