På vandretur ved Væth Enge

Startkoordinater i Google Maps: 56.402935, 9.939652

Har du en time eller to til overs en solskinsdag, så tag til Væth og nyd en af de mange muligheder for at gå en tur fra Væth og ned omkring engene. Udsigten er fra start storslået - både over engene og ind over Randers by, og har du kikkert med, er der masser af fugle- og dyreliv både til lands, til vands og i luften.

Det 105 hektar store vådområde, der udgør Væth Enge, ligger umiddelbart øst for Langå på Gudenåens sydside. Tilbage i tiden har engene altid været oversvømmet, når vandet stod højt i åen, men i 1931 blev der bygget et dige langs med åen, hvorefter engarealet blev drænet og vandet pumpet ud.

Væth Enge er i dag ført tilbage i deres oprindelige tilstand, hvor det alene vandstanden i Gudenåen bestemmer, hvor våde engene er. Selv om engene ligger ca. ti kilometer fra Randers Fjord, påvirkes de af tidevandsforskellene i fjorden. Det giver stærkt varierede fugtighedsforhold.

Fuglene reagerede hurtigt på områdets ændrede naturforhold, og der har udviklet sig et rigt fugleliv såvel i ynglesæsonen som i træksæsonen. De mange fugle er det mest synlige tegn på, at arealet har undergået en markant ændring, men også padder og insekter stortrives i det nye miljø. I løbet af de kommende år vil den naturlige flora for området forhåbentlig vende tilbage.

Takket være højdeforskellen er der undervejs en flot udsigt over Væth Enge og ind over Randers by. Der er i kanten af området markeret en gangsti. Husk gummistøvler i våde perioder – og glem ikke kikkerten. Der er masser af fugle at se på Gudenåen og i engene, og harer og andet vildt på mark og i skov.

Et godt sted at starte er ved vandværket i Væth. Her kan man parkere og gå ad en markvej ca. halvanden kilometer ud til engene. Der er flere muligheder for at gå rundture i fra Væth til engene og retur. Turene er fra ca. 3-6 kilometer.

Det er Aage V. Jensens Naturfond, som har stået bag genskabelsen af de 328 hektar enge og vådområder på begge sider af Gudenåen mellem Langå og Randers. Hornbæk Enge, Væth Enge og Vorup Enge - under ét kaldet Gudenåengene.

Genskabelsen af Gudenåengene var Vandmiljøplan-projekter, der havde til formål at minimere tilførslen af næringsstoffer til selve Gudenåen. Digerne blev gennembrudt i årene efter årtusindskiftet, og hermed genopstod værdifulde vandområder og våde enge, hvor fuglelivet, smådyrene og floraen fik forbedrede levevilkår og kunne udvikle sig frit.

Nærheden til Randers by giver arealerne stor rekreativ betydning. Gangstier fører rundt til de enkelte områder, fugletårne sikrer udsigten ved Gudenåen og de bynære enge, og ved pleje med græsning sikres engenes lysåbne karakter.

"Hedeselskabets sidste fiasko". Sådan lød den barske overskrift i Sydvestjyllands Venstreblad i juni 1927. Avisen talte dunder til Hedeselskabets ingeniører i Væth Enge-projektet, som var kørt helt af sporet.

Venstrebladets barske konklusion var ikke til at tage fejl af: "Et arbejde, der er begyndt på et uforsvarligt grundlag, fremmet under slet ledelse, og afsluttet med det, der skulle have været begyndelsen".

I flere år var »Væth Enge« et stednavn, der gav Hedeselskabet røde ører, og selskabets ingeniører var absolut ikke velkomne på egnen. Gentagne fejlprojekteringer havde kostet de lokale landmænd, hvad der i dag ville svare til millioner af kroner. Enkelte gik konkurs og måtte forlade gården.

Væth Enge ligger ned til Gudenåen mellem Langå og Randers, og Hedeselskabet havde i 1920'erne solgt Væth-landmændene et ambitiøst digeprojekt, der skulle skærme deres våde enge mod de hyppige oversvømmelser fra den vandrige Gudenå. Men et fejlprojekteret dige, som alligevel ikke kunne holde åvandet ude, kom til at koste dyrt.

Lodsejerne blev præsenteret for en regning på ca. 350.000 kr. (11 mio. kr. i 2009-værdi). Ikke så lidt over Hedeselskabets oprindelige overslag på 64.000 kr. (1,8 mio. kr. i 2009-værdi). Den regning ville flertallet ikke betale, og modstanderne samlede sig i "Oppositionen", som indbragte sagen for både landsret og højesteret. Men forgæves.

I sidste ende var der kun Væth-bønderne til at betale broderparten af den dyre regning. Ikke alle var i stand til det, så op gennem 1930’erne måtte "Oppositionen" gentagne gange true sine egne medlemmer med inkasso. Enkelte skyldnere måtte opgives, fordi de var gået fallit. I andre tilfælde var lodsejere parat til at forære deres enge væk for at slippe ud af gældsfælden …

Vil du læse mere om denne del af Væth Enges historie, kan du finde den på Dettabteland.dk.