Sporet ved Støvringgård

Startkoordinater i Google Maps: 56.502710, 10.202149

Små 13 kilometer nordøst for Randers finder du sporet ved Støvringgård. I skovbrynet ved Smedekøllen overfor Støvringgård Kloster starter ruten, der er markeret med blå pile. God tur!

I læ af Sønderskoven løber sporet i skovbrynet hen forbi de smukke gamle klosterbygninger og skovkirkegården. Hele vejen med en betagende udsigt over de vidtstrakte marker og enge ned mod Randers Fjord. Videre hen til Lodsstien, hvor det er muligt at tage en afstikker ned til fjorden - eller følge den slagne vej ad grusvejen til Østrup Skovs sydøstlige udkant. Her drejer sporet bagud til højre op ad skovvejen gennem Østrup Skov, syd om Østrup med det gamle borganlæg og op til Østrupvej, hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over fjordlandskabet og ind mod Randers. Fra Østrup er det muligt at komme tilbage til udgangspunktet ved Støvringgård ved at følge Østrupvej mod øst.

I 1735 forærede Baronesse Christiane Fuiren ved testamentarisk gave Støvringgaard til bolig for en priorinde og 12 jomfruer. Efter endnu 25 år kunne klostret indvies i det nyindrettede kapel i 1760. Klostret fungerede som frøkenkloster i knap 200 år, men en vaklende økonomi gjorde, at de sidste konventualinder måtte flytte ud i 1981. Bygningerne blev herefter ombygget til moderne lejeboliger, men historiens vingesus fornemmes stadig i de gamle sale.

Læs mere om Støvringgård på Danskeherregaarde.dk.

Støvringgård Kloster er punkt nr. 1 på kortet.

Længere fremme passeres skovkirkegården, som blev anlagt i 1806 som gravplads såvel klostrets konventualinder som andre med tilknytning til klostret.

Skovkirkegården er punkt nr. 2 på kortet.

Urskoven er navnet på et ca. 4.000 kvadratmeter stort areal i Hvedelandet, som er bevokset med omkring 30 store ege og bøge. Der er ikke foretaget skovning og fjernelse af stormfældede grene og visne træer i 50 til 100 år, og området henstår og -ligger derfor som et stykke dansk naturskov.

Urskoven er punkt nr. 3 på kortet.

Tilbage i 1800-tallet og frem til indførelsen af offentlig tog- og bustrafik sidst i århundredet måtte lodserne tage turen til fods ad en sti langs fjorden, når de efter lodsningen af et skib skulle tilbage til deres lodsstation. Der eksisterede en sammenhængende lodsrute fra Udbyhøj Syd til Randers, som blev brugt etapevis. Den store skibstrafik ind og ud ad fjorden betød, at stien var ganske flittigt benyttet.

Læs mere om Lodsstien.

Lodsstien er punkt nr. 4 på kortet.

Hvor sporet slutter ved Østrupvej, kan man tage en afstikker op til Østrup by. Her ligger - gennemskåret af Borggyden - de fredede rester af et middelalderligt voldsted bestående af en borgbanke med en ruin og en delvist bevaret voldgrav. Stedet kendes fra skriftlige kilder i 1100-tallet og har formentlig eksisteret frem til slutningen af 1500-tallet. Borgbanken målte oprindeligt 270 gange 190 meter og strakte sig på begge sider af vejen. På borgbanken findes fundamentrester af kampesten fra en kraftig bygning, og der er også fundet spor af andre bygninger på området.

Borganlægget i Østrup er punkt nr. 5 på kortet.

Landsbyerne Albæk, Vestrup, Tjærby og en del af Østrup er i nyere tid blevet kaldt "de nedre byer" på grund af deres beliggenhed mellem morænebakkerne og de flade engdrag ned mod fjorden. Fra Albæk og Østrup er der storslåede udsigter ud over de inddæmmede enge og fjorden. I Vestrup vidner rækken af firelængede gårde om tidligere tiders velstand for bønderne på de frugtbare jorder.

Albæk kirke er fra omkring år 1050 til 1100 og sandsynligvis en af de tidligst opførte kirker i Kronjylland. Koret ligger bemærkelsesværdigt skævt i forhold til skibet, hvilket tænkes at skulle illustrere Kristus på korset.

De nedre byer er punkt nr. 6 på kortet.