Udtynding fremmer biodiversiteten i dyrehaven

Startkoordinater i Google Maps: 56.444131, 9.958233

Skoven er danskernes foretrukne udflugtsmål og ofte rammen om vores friluftsliv. Randers Kommune vægter derfor plejen af skovene i forhold til friluftsliv og biodiversitet meget højt, mens produktion prioriteres lavt.

Ved Randers er der flere grønne områder, som giver borgerne mulighed for nem adgang til oplevelser i naturen. Heriblandt er Dyrehaven ved Fladbro, som netop nu gennemgår en forvandling fra tæt, højstammet bøgeskov mod en mere åben egeblandingsskov, hvor biodiversiteten er sat i højsædet. En skov hvor lyset bedre kan trænge ned til skovbunden og give grobund for en selvforyngende underskov, urter, græsser og svampe.

"Ligesom Randers Kommunes øvrige skovarealer skal Dyrehaven tyndes ud med jævne mellemrum. Vi tynder blandt andet for at opnå en mere sikker og stabil skov. Og så fjerner vi risikotræer nær veje og stier af hensyn til skovens gæster," fortæller forstkandidat Ivan Guldager, som har ansvaret for Randers Kommunes skove.

I de dele af skovene, der er udlagt som urørt skov, tyndes der ikke. Her er den eneste pleje som udgangspunkt, at der fældes farlige træer, hvis de står tæt på veje og stier. Der kan dog fjernes invasive eller ikke hjemmehørende arter, ligesom der kan ske pleje til gavn for bevaringsværdige gamle træer.

"I Dyrehaven har vi efterladt mere dødt ved, end vi normalt gør ved ud tyndinger. Dyrene har allerede skrællet barken af en del af bøgetræerne. Vi har ladet nogle af de afskrællede træer og døde træer stå tilbage til naturligt henfald, andre har vi fældet og ladet ligge i skovbunden. Og enkelte steder har vi lavet stakke af træ, som får lov til at ligge og rådne op. Alt sammen for at forøge biodiversiteten i skoven. At efterlade de store døde træer stående i skoven er et kompromis, og vi skal hele tiden have skovgæsternes sikkerhed i tankerne. Derfor efterlader vi kun døde træer i behørig afstand fra de befærdede stier og veje. Også i kommunens øvrige skove efterlader vi dødt ved, når vi skover, og fremadrettet vil vi fokusere på at efterlade endnu mere til gavn for biodiversiteten," siger Ivan Guldager.

Ivan Guldager fortæller, at der Dyrehaven er taget nogle specielle hensyn under udtyndingen. Blandt andet er egetræerne blevet prioriteret, fordi de ikke får barken skrællet af dyrene. Egetræerne slipper også mere lys ned til skovbunden, hvilket betyder mere undervækst, mere biodiversitet og dermed mere føde til dyrene i Dyrehaven. Derudover er der lavet nogle lysninger for at skabe variation, og tillige en udsigtskile fra gravhøjen på toppen, hvorfra man vil kunne kigge ud over engen ved Nørreå. I denne kile er tyndet hårdere end normalt.

Randers Kommunes naturvejleder Lars Maagaard har ansvaret for Dyrehavens dådyrbestand. Han har det godt med, at skoven åbnes op for lyset og giver biodiversiteten bedre vilkår.

"At gå i en tæt, højstammet bøgeskov er som at være i en domkirke. Nok er her smukt, men biodiversiteten har trange kår uden lys og med en bund af svært omsættelige bøgeblade. På sigt er jeg sikker på, at vi alle - og ikke mindst dyrene i skoven - vil blive glade for den mere varierede skov, der vil blive skabt".

Lars Maagaard glæder sig desuden over alt det døde ved, der får lov at stå eller ligge og henfalde i skoven. De udgåede træer, der får lov at stå, er nemlig guf for spætterne og de hulrugende fugle i Dyrehaven.

Læs mere om Fladbro Skov og Randers Dyrehave.