Nørreå ved Ålum
Startkoordinater i Google Maps: 56.448493, 9.800555
I Nørreådalen ligger to shelters gemt i landskabet. Fra shelterne er udsigt over Nørreåen.
Kommer man i kano, er der ca. 150 meter op til de to shelters fra åen. Der er plads til ca. 6-8 personer i hvert shelter.
Kommer man i bil parkerer man lige inden for skovdiget ved Gl. Viborgvej. Herfra er der ca. 100 meter ned til shelterne.
Man går i en tunnel af slåenbuske og ad den tidligere markvej ned til udskibningspladsen ved Nørreå, smukkere ankomst kan man ikke få.
Tag dit affald med efter opholdet - der er ikke affaldsservice på pladsen.
Den ene shelterne kan reserveres, den anden kan ikke. Sidstnævnte benyttes efter først til mølle-princippet.