Håndværksmuseet

Håndværksmuseet i Randers rummer Museum Østjyllands store håndværkssamling.

Håndværksmuseet rummer Museum Østjyllands store håndværkssamling. Her kan du se 24 komplette værksteder, der fortæller om købstadens gamle håndværk - for eksempel produktionen af Randers Reb og Randers Handsker. I en del af åbningstiden er huset bemandet med håndværkere, der arbejder i værkstederne og demonstrer gamle færdigheder og teknikker.

Håndværksmuseet har til huse i et kornpakhus fra 1894. Huset er med sine solide tømmerkonstruktioner selv et fornemt udtryk for de bedste danske håndværkstraditioner.

Der er gratis adgang.