Borup Kirke Runesten
Startkoordinater i Google Maps: 56.504796, 9.985400
Borup-stenen er en runesten fra vikingetiden. Den står i dag inde i Borup Kirke. Den velbevarede ca. 170 x 80 cm store runesten som er opsat i Borup Kirkes våbenhus er af relativ ny dato, da den først blev fundet i forsommeren 1995 under en omlægning af pigstensbrolægningen ved kirken. Den lå da som tærskelsten under den nu tilmurede kvindeindgang på kirkens nordside med runeteksten opad, og dækket af endnu en tærskelsten.
Grundet en ældre sætningsskade i nordmuren var stenen knækket i to dele, men fremstår nu samlet i våbenhuset. Den intakte og smukt udformede tekst på runestenen er indhugget i to bånd – i såkaldt konturorden – og skal læses lidt uvanligt fra nedre højre hjørne og opover følgende stenens kant, hvorefter teksten midt i ordet "fader" skifter til det indre skriftbånd, som drejer og følger det ydre bånd i modsat retning. Runeteksten som er indhugget i den grålige gnejs/granit er noget slidt af stenens sekundære brug som tærskelsten og daterer runestenen til yngre vikingetid år 970 – 1020. Oversat til henholdsvis olddansk og nudansk siger teksten:
"Asi/Æsi resþi sten þænsi æftiR Þorgot, faþur sin, Bofa sun, bæstan(?) þægn."
"Asi (Æsi) rejste denne sten efter Thorgot, sin fader, Boves søn, den bedste (?) thegn"
De enkelte ord i runeteksten er adskilt med to prikker (:) og tekstbåndene er indrammet med streger. Navnene på stenen opremser altså tre familie-led og angiver dermed en slægt med lang tidsmæssig tilknytning til lokalområdet: Asi / Æsi som rejste stenen til minde om sin afdøde fader Thorgot, som tilmed hyldes som den bedste "thegn" (bofast stormand med høj social status) og hans bedstefar Bove. På andre runesten findes "Bove" brugt som et tilnavn/betegnelse om en tyk og klumpet person.
Det som er særligt interessant er, at stednavnet Borup er afledt af "Boves torp" og derved skaber en direkte forbindelse til stenens tekst og det antydes dermed kraftigt, at det måske var den Bove som nævnes på runestenen, som grundlagde Borup engang i 900-tallet! Stednavne på -rup, -strup, -drup m.fl. (gammeldansk -thorp) henføres generelt til tidlige bebyggelser i sen vikingetid og i middelalder.
Kirken er åben i dagtimerne, når graver arbejder på kirkegården eller efter aftale. For aftale om åbning kontakt: