Energianlæg ved Overgaard

Vindmøller, solcelleparker og elektrolyseanlæg ved Overgaard

Randers Kommune behandler 4 ansøgninger om energianlæg i området ved Overgaard, Dalbyneder og Sødring. Det drejer sig om tre områder:

Hovedparten af arealerne er i dag landbrugsjord. Ansøgningen om 6 vindmøller forudsætter dog også, at 5 boliger nedlægges. Ansøger oplyser, at de har indgået aftale med ejerne. Inden for solcellepark ved Overgaard er der opstillet 46 vindmøller.

Status: Politisk behandling af høringssvar og tilpasning af de ansøgte projekter

Fordebatten om de ansøgte projekter er afsluttet, og alle høringssvar bliver fremlagt til politisk behandling. Byrådet skal beslutte om og i hvilket omfang, planlægningen skal fortsætte.

På baggrund af fordebatten, dialog med ansøgere og faglige vurderinger foreslår forvaltningen at igangsætte detaljeret planlægning med en række tilpasninger/reduktioner af de ansøgte projekter. Konkret skal politikerne forholde sig til følgende forslag:

  • at planlægning for de to områder ved Overgaard med solceller og seks vindmøller sættes i gang, dog således at de ansøgte ca. 960 ha solceller reduceres med et areal på ca.11 ha mod øst og et areal på ca. 10 ha mod nordøst til i alt 939 ha solceller
  • at planlægning for området ved Dalbyneder med 570 ha solceller sættes i gang, dog reduceret med et område på ca. 30 ha nord for Bjerrevej og ca 25 ha mellem Inderhede og Yderhede. Derudover friholdes en afstand på 100 m til ejendommene ved Heden for planlægning

Se kort over de områder, som forvaltningen foreslår udgår af projektet (de skraverede områder foreslår forvaltningen at friholde for solceller).

NB: Den politiske behandling af høringssvarene og forslagene til tilpasning af de ansøgte projekter afventer i øjeblikket en politisk temadrøftelse om vedvarende energianlæg.

Sagsbehandlingen forventes herefter genoptaget i 2024.

Når byrådet har behandlet sagen, er det afgjort om og i hvilket omfang, planlægningen skal fortsætte. Alt efter hvad byrådet her beslutter, kan forvaltningen gå i gang med planlægningen.

Se mere under "Proces frem til endelig beslutning"

Erhvervs- og planudvalget ønsker en temadrøftelse om vedvarende energianlæg inden sagen sendes til byrådet.

Hjemmesiden vil blive opdateret, så snart der er nyt i sagen.

Proces frem til endelig beslutning

Processen frem mod en endeligt vedtaget plan er lovbestemt, og der er flere muligheder for at få indflydelse på planlægningen undervejs.

Herunder kan du se, hvordan processen og tidsplanen forventes at forløbe. Alle, der bor i nærheden af projektet, bliver informeret direkte i e-Boks, når der er planforslag i offentlig høring.

Flere informationer om de ansøgte projekter

Kort

  • Solcelleparker ved Overgaard og Dalbyneder samt muligt elektrolysenanlæg på energianlæg ved Overgaard
    Solcelleparker ved Overgaard og Dalbyneder samt muligt elektrolysenanlæg på energianlæg ved Overgaard
  • Område til solcellepark ved Dalbyneder
    Område til solcellepark ved Dalbyneder
  • Område til solcellepark ved Overgaard
    Område til solcellepark ved Overgaard
  • Kort med eksisterende og nye vindmoeller på energianlæg ved Overgaard
    Kort med eksisterende og nye vindmoeller på energianlæg ved Overgaard
1 / 4

Områder med ansøgninger om vedvarende energianlæg. Indenfor solcellepark Overgaard (vist med grøn på kortet) findes to ansøgninger om solcelleparker, som behandles samlet.

Områder med ansøgning om solcellepark ved Dalbyneder

Områder med ansøgning om solcellepark ved Overgaard. Rød skravering viser ønsket placering til elektrolyseanlæg.

Ansøgning om 6 nye vindmøller er vist med røde prikker. De 46 eksisterende vindmøller i vindmøllepark Overgaard er vist med blå prikker.

Visualiseringer og billeder

  • Visualisering Fra Under Bakken Af Det Ansoegte Solcelleanlaeg
    Visualisering Fra Under Bakken Af Det Ansoegte Solcelleanlaeg
  • Visualisering Fra Under Bakken Af Det Ansoegte Solcelleanlaeg 2
    Visualisering Fra Under Bakken Af Det Ansoegte Solcelleanlaeg 2
1 / 2

Visualisering fra Under Bakken af det ansøgte solcelleanlæg. Visualiseringen er uden afskærmende beplantning. I planlægningen vil der blive stillet krav om afskærmende beplantning, som vil skjule solcelleanlægget set fra dette punkt. Der kan ses en enkelt af de ansøgte 6 vindmøller i forgrunden til højre.

Flere mindre områder inden for ansøgningerne er skovbevokset.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til dette debatoplæg eller planlægningen, kan du kontakte Randers Kommunes planafdeling.

Viden og lovgivning

VE-loven er en lov, der skal fremme udbygning med vindmøller og solceller. Loven administreres af Energistyrelsen.

Planloven opstiller de grundlæggende regler, offentlige myndigheder skal følge i planlægningen.